Søg
 

Behandlingstestamente

Fra den 1. januar 2019 er den nuværende livstestamenteordning ændret til en behandlingstestamenteordning

Den 1. januar 2019 er den hidtidige livstestamenteordning blevet omlagt til en behandlingstestamenteordning. I et behandlingstestamente kan du som patient give udtryk for, om du i visse situationer ønsker behandling, eller om du ønsker at standse igangværende behandling. 
 
I behandlingstestamentet kan du som borger bestemme i 3 specifikke situationer:
  • Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående
  • Hvis du bliver så svært invalideret, at du ikke længere kan klare dig selv hverken fysisk eller mentalt.
  • Hvis du kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter.
Det bliver også muligt at bestemme, at ens pårørende har det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling  når døden er nært forestående. Men de pårørende får kun det sidste ord, hvis du som patient udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet.
 
Hvis du engang i fremtiden fx bliver dement og dermed varigt inhabil, vil du i et behandlingstestamente også kunne bestemme, at du ikke ønsker at blive behandlet med tvang i henhold til den nye lov om anvendelse af tvang ved somatisk  behandling af varigt inhabile, som trådte i kraft den 1. januar 2018.
 
Hvis du har oprettet et livstestamente før 1. januar 2019 vil det stadig være gældende, og du kan stadig rette i det eller helt slette livstestamentet. Du kan selvfølgelig også vælge at udskifte livstestamentet med et behandlingstestamente, hvis du stadig er habil. Fra 1. januar 2019 kan man kun oprette behandlingstestamenter. 
 
Det juridisk bindende behandlingstestamente får først betydning i situationer, hvor du ikke længere selv er i stand til at udtrykke, at du ikke ønsker at få behandling – dvs. hvor du er blevet inhabil.
Læs mere om ordningen hos Sundhedsdatastyrelsen:
 
Find svar på dine spørgsmål her:
 
 
Har du generelle spørgsmål til Behandlingstestamenteregisteret kan de rettes skriftligt eller mundtligt til Sundhedsdatastyrelsen:

E: sikkerpost_lob@sundhedsdata.dk
T: 40 35 97 66
 
Har du spørgsmål til den elektroniske oprettelse af dit behandlingstestamente kan du på hverdage mellem 9.00 og 15.00 få hjælp hos FMK-Online support:
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
18.12.18
Opdateret
28.05.19
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Patientvejledningen
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø


Tlf. 70 15 50 01
Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-13 og Fredag kl. 9.30-13.

Der kan forekomme enkelte ændringer i telefontiden. De vil i så fald fremgå af Patientvejledningens telefonsvarer.