Søg
 

Juridisk bistand til forskningskontrakter

Juridisk bistand i rette tid er afgørende for en hurtig opstart af forskningsprojekter. Læs mere om regionens tilbud og procedure her.

​Alle aftaler og samarbejdskontrakter om forskningsprojekter bør inden underskrift sendes via mail til rio.rs@sdu.dk for gennemgang hos SDU RIO, der bistår forskningsprojekter i Region Sjælland med denne opgave.​
Dermed kan du sikre dig, at det samlede sæt af aftaler lever op til lovgivningen på databeskyttelsesområdet.
 
I praksis kan den overordnede samarbejdsaftale, der typisk indgås før de egentlige databehandleraftaler, nemlig indeholde bestemmelser, der - uden at det nødvendigvis er angivet direkte - indsnævrer mulighederne for efterfølgende at finde en god løsning på, hvilke parter i projektet der er dataansvarlige for hvilke dele m.v. Manglende gennemgang kan derfor forsinke eller komplicere den samlede godkendelse af projektet.
 
Du kan sende følgende typer aftaler og kontrakter til gennemgang hos SDU RIO:

• Samarbejdsaftaler om forskning og udvikling
• Aftaler om udførelse af kliniske forsøg (Clinical Trials Agreemen)
• Sub-site agreements
• Aftaler om Investigator Initiated Studies
• Grant Agreements
• Material transfer agreements (MTA’er)
• Data Transfer Agreements (DTA’er)
• PHD-aftaler inkl. erhvervs-PHD kontrakter

 

Du kan indgå følgende aftaler selv:

• Postdoc-aftaler
• Fortrolighedsaftaler/Feasability Study CDA'er

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte SDU RIO via mail til rio.rs@sdu.dk for vejledning.

SDU RIO's juridiske team kan både bistå med udarbejdelse af udkast til aftaler og med forhandling eller gennemgang af aftaleoplæg, du har modtaget fra en samarbejdspart. De kan også hjælp med aftalegrundlaget i forhold til rekvireret forskning, både ved virksomhedsinitierede og investigator-initierede studier - herunder vejlede dig i, hvilke typer aftaler der er brug for.

 
Kontraktgennemgang
Har du en aftale eller en kontrakt, du gerne vil have gennemgået, sender du den – sammen med en forklaring om projektets scope og samarbejdsparter – til rio.rs@sdu.dk 
Kontraktgennemgangen er vigtig, idet vi har et en række eksempler på forskningsprojekter, hvor den samlede juridiske godkendelse er blevet forsinket af uhensigtsmæssigheder eller uklarheder i den indledende samarbejdskontrakt.
 
Vi anbefaler derfor, at du allerede tager kontakt til SDU RIO via mail til rio.rs@sdu.dk​​, når du overvejer at indgå et samarbejde med en ekstern part. Juristerne kan hjælpe til med at gennemgå en fremsendt aftale fra en mulig samarbejdspartner eller udarbejde den rette type af aftale, som passer til det pågældende samarbejde.

For rekvireret forskning (forskning for andre) er det et krav, at aftalerne godkendes af SDU RIO. Dette er besluttet af Det Strategiske Forskningsråd for at sikre, at regionen lever op til Rigsrevisionens anbefalinger for håndtering af forskningsmidler.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
30.08.21
Opdateret
13.07.22
Link til denne side:
 

 Kontakt