Søg
 

Speciallægeuddannelse - sygehusspecialer

Region Sjælland deltager i videreuddannelse inden for 31 af 38 specialer, og sygehusene har generelt gode uddannelsesfaciliteter.

Region Sjælland tilbyder meget fine muligheder for at fortsætte i speciallægeuddannelse, idet regionen deltager i videreuddannelsen af 31 ud af de 38 lægelige specialer. Efter endt specialisering er der særdeles gode muligheder for fastansættelse på sygehusene eller erhvervelse af egen praksis. Boligpriserne i regionen er fordelagtige, og du kan derfor allerede, når du takker ja til videreuddannelse i Region Sjælland, tænke både faglig karriere og familieliv sammen fra start.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du Målbeskri​velse for specialerne udarbejdet af specialeselskaberne og godkendt af styrelsen.

Uddannelserne er bygget op om de syv kompetenceområder. Karrierevejledning er en del af den løbende vejledning af den uddannelsessøgende. Alle afdelinger der deltager i lægelig videreuddannelse, har en række kliniske vejledere ansat, og afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for afdelingens uddannelse. Den yngre læge fører selv sin logbog og har et selvstændigt ansvar for kvaliteten af sin uddannelse.

I alle specialer begynder uddannelsen med et års introduktionsforløb. Stillinger opslås på www.sundhedsjob.dk og via Region Sjællands jobportal Region Sjælland - Job og Karriere.

De videnskabelige selskaber og Sundhedsstyrelsen samarbejder om de specialespecifikke kurser, som ligger på hoveduddannelsen og udgør maximalt 210 timer. Dertil kommer forskningstræningsmodulet af 12 ugers varighed ofte centreret om et projekt – se eventuelt plan for Obligatoriske lægekurser i Region Sjælland og Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.12.11
Opdateret
24.07.19
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Lægelig Videreuddannelse i Region Sjælland
 
Kontaktpersoner
Sekretariat, PUK, DYNAMU og Stabsfunktioner


 

 Uddannelse for yngre læger