Hvornår får børn 5-11 år invitation til COVID-19 vaccination?
Børn i alderen 5-11 år er inviteret til COVID-19 vaccination i forældrenes e-boks. Det kan tage et døgn for mailsystemet at sende alle invitationerne ud. Det betyder, at du som forældre igen skal holde øje med egen e-boks.
Alle børn er tilbudt vaccination med Pfizer-Biontech. For Region Sjælland drejer det sig om ca. 60.700 børn.
Invitationen bliver fulgt op med en påmindelse efter fire uger, hvis der ikke er bestilt tid til vaccination.
Børn, der fylder fem år senere i år, bliver løbende inviteret. Vi har vacciner til alle.
Læs pjece fra Sundhedsstyrelsen: Nu kan dit barn på 5-11 år blive vaccineret mod COVID-19 (sst.dk)
Hvordan bestiller jeg tid til mit barns vaccination?
Når du som forældre har modtaget invitation i e-boks, kan du bestille tid på vacciner.dk med eget NemID. Du skal bestille både til 1. stik og 2. stik. Husk at bekræfte tiden i bestillingen.
Børnene skal følges med forældre eller værge, der skal give samtykke til vaccination.
Hvor kan børn blive vaccineret?
Børn under 15 år kan blive vaccineret, hvor der hele tiden er en læge til stede. Det vil sige hos:
- Praktiserende læger, der er med i aftale om vaccination.
- Vaccinationcentre, der er bemandet med læge.
Børn kan derfor kun booke tid til vaccination i hos udvalgte lægepraksis og vaccinationscentre. Her er personalet særligt trænet i at vaccinere børn.
Dit barn kan sagtens blive vaccineret hos en anden læge end egen læge. Hos lægen skal du booke tid direkte og kan se åbningstider og booking på deres hjemmeside.
Se oversigten over hvilke læger, der er med i aftalen nær dig.
Vaccinationscentrene ligger i:
- Holbæk
- Køge
- Maribo
- Nakskov
- Nykøbing F
- Næstved
- Roskilde
- Slagelse.
Tjek adresser og åbningstider for vaccination på coronasmitte.dk
Hvordan foregår vaccination af børn?
Det er en god idé at barnet tager sin yndlings T-shirt på.
Mød op på vaccinationsstedet så tæt på det aftalte tidspunkt som muligt.
Husk barnets gule sundhedskort.
Der er et særligt børnespor. Personalet er uddannet til at hjælpe børnene, så børnene får en tryg og rolig oplevelse.
Lokalet har børneplakater hængende og vi laver andre børnevenlige tiltag, så det bliver et hyggeligt rum at være i. Der er desuden ekstra tid til at gøre vaccinationen tryg for børn.
Barnet må gerne sidde på dit skød, når det bliver vaccineret. Tænk på noget godt og rart.
Først bliver armen tørret af med sprit, så kommer der et lille prik. Selve vaccinationen går hurtigere end barnet kan nå at tælle til fem. Det kan man øve hjemmefra. Til sidst kommer der et plaster på.
Bagefter skal I vente 15 minutter. Her vil være en læge til at se, hvis barnet får en allergisk reaktion. Det sker dog meget sjældent.
Vaccinen kan gøre armen lidt øm bagefter, men det går hurtigt over.
Børn bliver vaccineret med en tredjedel af en voksendosis.
Efter vaccinationen?
Husk stadig at vaske hænder og hoste i ærmet.
Læs mere mere om vaccination af børn mellem 5-11 år
Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale om vaccination af 5-11 årige børn. Her finder du svar på en del af de spørgsmål, du måtte have: