Vaccineplanen i Region Sjælland bliver en kombination af nedenstående muligheder. Det afhænger dog af, hvor mange vacciner, vi får leveret og hvordan vi skal opbevare og håndtere dem.
Læs også Region Sjællands plan for vaccinationsindsats
Derfor har vi endnu ikke de præcise adresser for vaccionationsstederne.
I starten af vaccineprogrammet, hvor vi får leveret få vacciner, sker vaccination på følgende steder:
4 vaccinationssteder på akutsygehusene:
Slagelse, SUH Roskilde, Nykøbing Falster og Holbæk.

5 vaccinationssteder eksternt fra sygehusene:
Slagelse, Roskilde, Nykøbing Falster, Holbæk og Næstved.
Mulighed for at udvide med vaccinationssted i Maribo.
Senere i vaccinationsprogrammet, får vi leveret flere vacciner, er planen, at vaccination vil kunne ske på følgende steder:

Mulighed for at vaccinere i 11 supplerende teststeder.
Mobile vacciner: Til borgere i social institutioner og lignende. Det kræver en anden type vaccine.
Vaccinationcentre
I Region Sjælland har vi fem vaccinationscentre, der alle ligger i forbindelse med de eksisterende testcentre i Slagelse, Roskilde, Holbæk, Nykøbing Falster og Næstved.
Vi planlægger at tilføje vaccinationscenter i tilknytning med testcentret i Maribo. Du bliver indkaldt til vaccination med en invitation i e-Boks. Hvis du er fritaget for e-Boks, får du almindeligt brev med posten.
Levering af vacciner
Så længe leverancerne af vaccine er forholdsvis små og vaccinationsindsatsen er målrettet meget afgrænsede grupper af sårbare borgere, vil vaccinationerne finde sted i de ovennævnte vaccinationscentre.
Efterhånden som vi modtager flere vacciner, og flere målgrupper tilbydes vaccinen, forventer Region Sjælland at tilbyde at du kan blive vaccineret i de teststeder, der er fordelt i hele regionen, og som mange kender i forbindelse med, at du er blevet testet for COVID-19.
Mobile vaccinationsenheder
Vi planlægger derudover også at gøre brug af mobile vaccinationsenheder til at nå ud til sårbare borgere. I nær fremtid afsluttes opgaven med at vaccinere på plejehjem og plejecentre, som frigør bilerne til andre vaccinationsopgaver. Vi følger Sundhedsstyrelsens prioriteringer for rækkefølgen.
Sundhedsstyrelsen forventer, at der i den kommende tid vil komme større leverancer af vacciner til landet. Efterhånden som målgrupperne, der tilbydes vaccinen, bliver større og større, planlægger vi at etablere vaccinationscentre i større faciliteter.
Det er for eksempel i sportshaller og lignende bygninger, der har en størrelse og de nødvendige parkeringsfaciliteter til, at kunne klare en stor gennemstrømning af borgere og trafik.
Akutsygehuse
Udover vaccinationscentrene til borgerne har Region Sjælland fire vaccinationscentre på akutsygehusene:
- Slagelse Sygehus
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde
- Nykøbing F. Sygehus
- Holbæk Sygehus.
De vaccinerer primært medarbejdere på sygehusene, i almen praksis og andet personale i kritiske funktioner såsom reddere.