Søg
 

Hurtigtest for COVID-19: Sådan skal du gøre

Antigen-test tages ved næsepodning og giver hurtigt svar. Testen er til dig, der ikke har symptomer eller er nær kontakt til en smittet. Få vigtig information her.

Testen er en antigen-test og tages ved podning af næsen. Testen viser, om du har coronavirus i kroppen her og nu. Du får typisk svar på 15 minutter.

Antigen-testen, der bruges til hurtigtest, er en anden type test end PCR-testen, der bruges i regionernes øvrige testtilbud. Der er forskel på nøjagtigheden. PCR-testen har en højere nøjagtighed.

Er du nær kontakt til en smittet, eller har du symptomer på COVID-19, skal du lade dig teste med PCR-test hos Region Sjælland.

Se sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af antigentest

Sådan får du lavet en hurtigtest

Antigen-testen laves hos Falck. Mød op på ét af deres testcentre – du skal ikke bestille tid.
 
  • Husk, at du skal bruge mundbind, når du ankommer til testcentret.
  • Du skal medbringe ID i form af sundhedskort, kørekort eller pas.
  • Efter testen får du informationsmateriale om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er smittet med COVID-19.
  • Børn over 5 år kan få lavet en hurtigtest. Børn under 15 år skal være i følge med en forælder eller værge. Børn skal selv kunne medvirke til testen.
 

Nær kontakt eller symptomer på COVID-19

Er du nær kontakt til en smittet, eller har du symptomer på COVID-19, skal du lade dig teste med PCR-test hos Region Sjælland.
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
14.12.20
Opdateret
07.01.21
Link til denne side: