Søg
 

Sygehuse: Aftaler, behandlinger, prøver og besøg

Læs her om hvordan du skal forholde dig som patient eller pårørende på sygehusene eller i psykiatrien

Er du patient på et sygehus eller i Psykiatrien?

Test for covid-19

Det anbefales ikke længere generelt, at man lader sig teste for covid​-19 forud for planlagte indlæggelser eller ambulante besøg.

Har du ingen symptomer på luftvejsinfektion, kan du fortsat møde op til din aftale. Det gælder også, selvom du eventuelt er testet positiv for covid-19 ved kviktest (næsepodning) eller PCR (halspodning).

Du skal kun testes for covid-19 såfremt det har en betydning for din behandling, for eksempel hvis du er i en gruppe, der giver øget risiko for alvorligt forløb med covid-19, for eksempel over 65 år, gravid eller har visse kroniske sygdomme. Kontakt eventuelt din egen læge, hvis du er i tvivl. 

Hvor særlige forhold gør sig gældende i forhold til patientsammensætning, for eksempel afdelinger med høj andel af personer med svært nedsat immunforsvar, kan den lokale ledelse udarbejde lokale retningslinjer som supplement til de generelle retningslinjer.

Har du symptomer på covid-19?

Hvis du har symptomer på luftvejsinfektion, kan du kontakte afdelingen. Afdelingen vurderer, om du skal møde op eller have en ny tid.

Symptomer på covid-19 indbefatter: Feber, tør hoste, hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, træthed, stoppet næse, løbenæse og tab af smags- og/eller lugtesans.

Hvis du skal møde op på sygehuset anbefales personer over 12 år, der opholder sig i venteværelser og områder, hvor der er mange mennesker, at bære ansigtsmaske. Personer, som af medicinsk eller anden årsag er forhindret i at bruge mundbind undtages.

Følg altid anvisningerne på Region Sjællands sygehus og i Psykiatrien og tal med personalet, hvis du er i tvivl. 

Er du pårørende eller besøgende på sygehuset eller i Psykiatrien?


​Besøg på sygehuset 

Der gælder ikke længere generelle besøgsrestriktioner på sygehusene. 
Enkelte afdelinger eller afsnit kan have besøgsrestriktioner, hvis særlige hensyn kræver det. Ved smitteudbrud i en afdeling kan der også gælde besøgsrestriktioner og regler om brug af mundbind eller visir.

Følg altid anvisningerne på Region Sjællands sygehus og i Psykiatrien og tal med personalet, hvis du er i tvivl. 

Hvad kan du gøre som pårørende eller besøgende på sygehuset?

På sygehusene er indlagte patienter generelt mere modtagelige for infektioner. Det er derfor vigtigt at man som pårørende eller besøgende tager ansvar for at forebygge smittespredning.

Udskyd dit besøg, hvis du har symptomer på infektion eller ikke føler dig helt rask.
 
Under dit besøg skal du være særlig opmærksom på at overholde anbefalingerne for god håndhygiejne og
  
  • ​Vask eller afsprit hænder som det første, når du ankommer - og igen når du går.
  • Vask eller afsprit hænder hyppigt og grundigt, og altid efter du har hostet, nyst eller pudset næse.
  • Host og nys i ærmet eller i et engangslommetørklæde. Vask eller sprit hænder lige efter.
  • Undgå så vidt muligt at røre ved ting under besøget.

Behandlinger og prøver på sygehusene: Sådan er status

Din aftale gælder, medmindre du hører andet. Bliver din aftale på sygehuset udskudt, bliver du kontaktet direkte af sygehuset.

Sygehuse og psykiatri: Regler om covid-19

Find regler for covid-19 på Region Sjællands sygehuse og i Psykiatrien.

Aftale på sygehuset: Skal du testes for covid-19

Ved særlige typer af undersøgelser kan afdelingen anbefale du at få lavet en covid-19 test før din aftale på sygehuset.

Smittet med covid-19: Hvad skal der ske med din aftale?

Hvordan skal du forholde dig, hvis du er smittet med covid-19 og har en aftale på sygehuset? Læs mere her.

Sygehuspræster: Beredskab i Region Sjælland

Følgende præster er udpeget til at betjene patienter, pårørende og personale på Region Sjællands sygehusafsnit for patienter med covid-19.

Kræftpatienter: Information vedrørende din behandling

Hvordan skal du forholde dig til coronavirus, hvis du er i behandling for kræft? Få information om scanning, kemoterapi og behandling med zoledronsyre.

Oprettet
29.10.20
Opdateret
27.01.23
Link til denne side:

Coronasmitte.dk

Myndighedernes side med informationer om COVID-19.