Søg
 

Har du modtaget vores brev om 1818?

Læs det brev, som Regionsrådsformand Heino Knudsen sender til alle Region Sjællands borgere over 15 år om ændringen af akutnummet til 1818.

Banner med budskabet om at 1818 efter 1. oktober bliver et fælles nummer for akuthjælp.

​September 2022 

Nyt fælles telefonnummer til lægevagt, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse i Region Sjælland
– ring 1818 fra 1. oktober

Kære borger i Region Sjælland.

1818 vil fra 1. oktober i år være det nye fælles telefonnummer til hurtig hjælp ved sygdom og skade i Region Sjælland.

  • Hvis det drejer sig om en akut livstruende situation, skal du stadig ringe 1-1-2.
  • Når det gælder kontakt til lægevagt, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse skal du fremover ringe 1818.

Mange har haft svært ved at huske de seks forskellige numre, der hidtil har været til lægevagt, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse. Det har vi taget konsekvensen af med en markant forenkling:
Fra 1. oktober behøver du kun huske ét telefonnummer – 1818.

11 steder du kan blive tilset af Lægevagten

Lægevagten er din adgang til hjælp ved sygdom, som opstår uden for din egen læges åbningstid.

Når du fra 1. oktober kontakter Lægevagten, står både læger og sygeplejersker klar til at hjælpe. Og særligt uddannede ambulancebehandlere kan køre ud til dig, hvis Lægevagten skønner, at det er bedst.

Nyt moderne måleudstyr er med til, at vi hurtigt kan finde ud af, hvad du fejler, så du får den rette behandling. Det gælder både de steder, hvor du kan møde op og blive tilset af en læge, eller hvis Lægevagten kører på sygebesøg til dit eget hjem.

Der vil fortsat være 11 lægevagtskonsultationer fordelt ud over vores store region. Tryg og nem adgang til lægevagt for alle er en afgørende prioritet for Regionsrådet i Region Sjælland.

Alle i Region Sjælland skal have adgang til hjælp tæt på hjemmet
– uanset hvor du bor.

Batch med tekst på skrå: Ring 1818 for lægevagt, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse.


Venlig hilsen

Heino Knudsen
Regionsrådsformand


 

Værd at vide om 1818

Nyt telefonnummer – samme åbningstider

Nummeret er nyt, men lægevagt, sundhedsfaglig rådgivning, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse fortsætter med samme åbningstider som i dag:

  • Lægevagtens telefon har åbent fra kl. 16.00-08.00
    på hverdage og døgnåbent i weekender og på helligdage.
  • Telefonen til skadestuen har døgnåbent.
  • Telefonen til psykiatrisk akutmodtagelse har døgnåbent.
  • Sundhedsrådgivningens telefon har åbent alle ugens syv dage fra kl. 09.00-19.30.
Kort over Region Sjælland med 11 gule prikker i de byer, hvor der er lægevagtskonsultationer.

I alt 11 konsultationer, hvor du kan møde op og blive tilset af Lægevagten

Der er i alt 11 lægevagtskonsultationer beliggende i:

  • Holbæk
  • Kalundborg
  • Køge
  • Nakskov
  • Næstved
  • Nykøbing Falster
  • Nykøbing Sjælland
  • Ringsted
  • Roskilde
  • Slagelse og
  • Vordingborg.

På 1818.dk kan du læse mere om de forskellige former for akuthjælp, der nu bliver samlet under 1818. Herunder lægevagten.

Læs info-brevet fra Heino Knudsen i sin oprindelig form (pdf, 360 kb)​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
31.08.22
Opdateret
01.09.22
 

 Kontakt

 
Lægevagtsekretariatet
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø