Søg
 

Responstider for ambulancekørsel

Se de gennemsnitlige responstider for akutte ambulancekørsler, som er aftalt mellem Region Sjælland og Falck Danmark A/S.

Ambulance, Region Sjælland

 ​
Ambulanceberedskabet er grundstammen i det præhospitale beredskab, som skal sikre borgerne i regionen hjælp ved sygdom eller tilskadekomst.​

Det præhospitale område står for indsatsen uden for sygehusene. Det er indsatsen fra en person har et akut behov for hjælp, til personen er modtaget på et sygehus.

Region Sjælland har indgået kontrakt med Falck Danmark A/S om at varetage ambulancekørsel inden for følgende kørselskategorier:

  • Kørsel A: Ambulancekørsel med udrykning. Anvendes ved sygdom eller tilskadekomst, som vurderes at være livstruende og med mulighed for både observation, monitorering og behandling undervejs. Der køres til nærmeste ledige præhospitale enhed.

  • Kørsel B: Ambulancekørsel uden udrykning. Anvendes ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst, men uden umiddelbar trussel mod liv og førlighed og med mulighed for monitorering og/eller behandling undervejs. Der køres til adressen som en uopsættelig kørsel inden for mulighederne i den aktuelle beredskabssituation. Man er senest fremme på adressen inden for 60 minutter.

Responstider for ambulancekørsel i Region Sjælland

I den nuværende kontrakt er regionen opdelt i seks responstidsområder:

Responstidsområder i Region Sjælland 

 

Responstiden opgøres som tiden fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering) modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende kvinde.

I skemaet herunder ses gældende kontraktaftalte gennemsnitlige responstider for akutte kørsler (kørsel A og kørsel B) fordelt på de seks områder: 

Kontraktaftalte gennemsnitlige responstider for akutte kørsler

5 min 10 min 15 min 20 min
Område 1 Roskilde​ 30 %​ 70 %​ 90 %​ 99 %​
Område 2​ Køge 26 %​ 80 %​ 95 %​ 97 %​
Område 3​ Holbæk 25 %​ 62 %​ 87 %​ 95 %​
Område 4​ Slagelse 35 %​ 67 %​ 90 %​ 97 %​
Område 5​ Næstved 23 %​ 70 %​ 91 %​ 97 %​
Område 6 Nykøbing F.​ 22 %​ 56 %​ 83 %​ 94 %​


 

Skemaet viser, at 95 % af alle akutte ambulanceudrykninger i beredskabsområde 2 skal have en responstid på under 15 minutter.

I beredskabsområde 6 skal 83 % af alle akutte ambulanceudrykninger således have en responstid på under 15 minutter.

​​​​

Responstid 2017:

Første enhed fremme på (skade)stedet​
Ambulancekørsel kategori A respon2017.png

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.04.15
Opdateret
26.08.20
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 70 15 50 00
Fra 4. juli og frem til 5. august er telefon- og åbningstid:

Mandag - fredag: 8.00 -15.00