Søg
 

Skal du testes for corona?

Sådan bliver du testet for COVID-19 i Region Sjælland. Find teststeder med PCR-test. Se også hvordan du får svar på test.

Alle kan gratis blive PCR-testet for COVID-19 eller købe og tage en selvtest hjemme.

​Vælg den rette test for dig: Tag test-guiden ved få klik på coronasmitte.dk​

Du skal selv bestille PCR-test på coronaproever.dk.

(Link åbner coronaproever.dk, hvor du kan se og bestille tid ved teststed nærmest dig).

Selvtest: Test dig selv derhjemme

Hvis du har ingen eller milde symptomer, men ønsker en test som tryghed, kan du tage en selvtest og få svar på 15-30 minutter.​

Det er muligt at købe en CE-godkendt selvtest, SARS CoV-2 antigen test i håndkøb.​

Du har svar inden for 15-30 minutter. Testen bliver også kaldt hjemmetest. Denne test foregår i næsen.

Hvis du tester positiv og har alvorlige symptomer, ​kan du bestille en PCR-test, da selvtest kan give et falsk positivt testsvar.

Testen er for voksne og børn over 6 år. Børn skal selv være med på at blive testet.

Læs om typer af test på Sundhedsstyrelsen.dk​​​

Hvornår skal jeg have en PCR-test?

Du kan blive PCR-testet: 

  • hvis du er gravid eller 65 år og over og samtidig har
    • ​alvorlige symptomer på covid-19 og 
    • risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.
  • hvis du bliver bedt om test før indlæggelse, behandling og lignende.

​For at få en PCR-test, skal du bestille tid på forhånd. Det er ikke muligt at få en PCR-test uden tidsbestilling.​

Bestil tid på coronaprover.dk​​

​Hvis du ikke har symptomer, men ønsker en test som tryghed, kan du tage en selvtest og få svar på 15-30 minutter.

Læs om typer af test på Sundhedsstyrelsen.dk​​

Teststeder: Hvor kan jeg blive testet?

Coronasmitte.dk er den hjemmeside, hvor du finder alle Region Sjællands teststeder. 

​Find testcentre i hele Danmark på Coronasmitte.dk
(Kortet virker ikke i browseren Internet Explorer)

Vi opdaterer adresser og åbningstider løbende, hvis der skulle være ændringer.

Du kan ikke få transporten betalt, hvis du skal testes.
Se reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse​

Bestil tid til test

Du kan altid selv booke tid på coronaproever.dk.

Børn under 15 år:

Forælderen eller indehaver af forældremyndigheden skal bestille tid til barnet eller ledsage barnet til PCR test.

Børn under to år

Ring altid til din praktiserende læge eller lægevagten, eller hvis du er er bekymret for dit barns tilstand. 

​​Når barnet er under 2 år, skal barnet have henvisning fra egen læge. 

Test af børn under 2 år foregår på et PCR-testcenter i udvalgte byer. Her er personalet vant til at pode de små børn for coronavirus.​

Sådan afbestiller eller ændrer du din testtid

Har du bestilt en tid til test på www.coronaprover.dk, så mød op til testen på aftalte tid og sted.​

Bliver du forhindret, er det vigtigt, at du afbestiller eller ændrer tiden.

Afbestiller du mindst 2 timer før, kan en anden overtage din tid.

Afbestil også din tid, hvis du bliver testet et andet sted end planlagt (eksempelvis på et teststed uden tidsbestilling). 

Afbestil din tid, inden du bliver testet, da det desværre ikke er teknisk muligt at afbestille den bookede tid, når du har fået en test et andet sted.

Sådan afbestiller eller ændrer du en tid:

  • Log ind på www.coronaprover.dk 
  • Klik på fanebladet "Mine tider" 
  • Klik herefter på "Ret" eller "Afbestil"

Sådan får du svar på corona-test

Hvis du har oplyst dit mobilnummer, får du en sms, når der er svar.
De fleste vil få svar på deres PCR-test indenfor 24 timer.​

Sådan ser du svaret på din PCR-test for COVID-19:

Sådan får du svaret på din test

Hvis du ikke har NemID eller dansk CPR-nummer, kan du oprette en profil på covidresults.dk.

Find svar på test for C​OVID-19 – med NemID
(Voksne og unge fra 15 år) 

  • Se svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen.
    Hvis du er blevet testet, fordi du har symptomer og din læge har bestilt testen, kan du også se svar i appen MinSP.
  • Forældre skal kontakt barnets læge for at få svaret.
  • Unge mellem 15-18 år skal ringe og få svar hos Region Sjællands Sundhedsrådgivning. (Tidligere Corona Callcenter.)
  • Der er ofte svar dagen efter, men der kan gå op til to døgn (48 timer) før du kan se svaret. 
  • Hvis du ikke har fået svar indenfor 48 timer, opfordrer vi til, at du bliver testet igen.

MinSundhed-appen og Min SP-appen finder du der, hvor du henter apps til din iPhone eller Android-telefon.

Log ind på sundhed.dk og se svar på test

Børn under 15 år: Få svar på test

  • Forældre kan se svar på sundhed.dk, hvis barnet er under 15 år.
  • Der er ofte svar dagen efter, men der kan gå op til 72 timer (3 dage) før du kan se svaret.

Log ind på sundhed.dk og se svar på test 

Find svar, hvis du ikke har NemID

  • Har du ikke NemID, kan du kontakte din læge i lægens åbningstid.
  • Der er ofte svar dagen efter, men der kan gå op til 72 timer (3 dage) før du kan se svaret.

Hvad betyder dit prøvesvar?

Læs oversigten Forstå dit prøvesvar på coronaprover.dk

Hvis du er testet positiv

Følg guiden fra Coronasmitte.dk, hvis du får svaret'påvist' på din test:

For non-Danish citizens

If you are tourist in Denmark (age 2 years and above) or a foreign worker without an administrative civil registration number nor NemID, you can sign up for test at covidresults.dk. The website is developed by The Danish Ministry of Health.

Documentation for the test result can be downloaded or printed from this website Covidresult.dk

Test ved rejser

Test før rejser

Ved al rejse bør du søge opdateret, aktuel information omkring COVID-19 på Udenrigsministerets hjemmeside om rejsevejledninger.

Testcenter i Kastrup Lufthavn

Det er muligt at blive testet i CPH Lufthavn i Kastrup før afrejse eller ved ankomst. Det gælder både hurtigtest og PCR-test, om du er smittet her og nu. Men også antistoftest for at tjekke, om du tidligere har været smittet med coronavirus.

Find oplysninger på CPH.dk om Falcks testcenter om:

  • ​Åbningstider i Terminal 2
  • Rutebeskrivelse til testcenter
  • Pris for test
  • Svartider
  • Særlig information​.

​Find testcenter nær dit hjem på Coronasmitte.dk
Tag test-guiden ved få klik på Coronasmitte.dk​

Særlige rejserestriktioner under COVID-19

Nogle lande har særlige restriktioner for indrejse. Tjek Udenrigsministeriet for restriktioner før din rejse:

Rejser underCOVID-19 - um.dk ​

Få informationer direkte fra Udenrigsministeriet

Rejseklar er en gratis app, hvor Udenrigsministeriet skriver alt, hvad du skal vide om din sikkerhed, mens du er på rejsen. Når du er tilmeldt Danskerlisten, vil du kunne få direkte besked, hvis der sker større kriser i dit rejseområde.

Du kan også finde information om smittesituationen på kort over landene, hvor du finder farve på landenes kategori.

​Læs om Rejseklar - gratis app fra Udenrigsministeriet om alt, du behøver at vide, hvis du er ude på rejse.​

Anmod om mobil Covid-19 test

Region Sjællands mobile Covid-19 testenheder kommer ud til plejehjem og bosteder. Testenheden kommer også ud til borgere i eget hjem ved bestilling fra hjemmeplejen eller egen læge. Privatpersoner kan ikke bestille mobile test.

Kontakt altid Styrelsen for Patientsikkerhed på telefon 70 20 02 66 og få råd og vejledning om smitteudbrud, før I anmoder om besøg af den mobile testenhed.

Når vi modtager jeres anmodning, foretager vi en sundhedsfaglig vurdering af, om vi kan tilbyde test og hvornår vi kan tilbyde test. Efter vurderingen modtager kontaktpersonen en bekræftelsesmail på bestillingen. Ved yderligere spørgsmål til bestillingen modtager kontaktpersonen en mail eller opringning.

Vores mobile testenheder kører mandag til fredag fra kl. 8.30-15.30 til forudbestilte testopgaver og udbrudshåndtering i hele regionen. Vi bruger PCR-test i de mobile testenheder.​

Hvornår kan man anmode om besøg af den mobile testenhed?​​

Man kan anmode om besøg, hvis man har:

  • Borgere med symptomer i beskyttet bolig eller på plejecenter, som ikke selv kan møde i et testcenter.
  • Sårbare borgere med symptomer på covid-19, som ikke selv kan møde i et testcenter.
  • Borgere med symptomer eller krav om PCR-test i forbindelse med indlæggelse/ undersøgelse på hospitalet.
  • Borgere med symptomer i fængsler og arrester.
  • Udbrud, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler screening. For eksempel bosteder og døgnskoler.

Privatpersoner kan ikke bestille mobile test​.

Krav til testlokale

Testpersonalet fra vores mobile testenhed medbringer testudstyr. Til testning skal I stille et lokale til rådighed, som opfylder følgende kriterier:

  • 2 x 3 meter til hver teststation
  • Gangbredde på 1,5-2 meter
  • Rengøring af lokalet før og efter vores brug
  • Godt lys og vinduer til udluftning
  • Testbord og rengøringsvenlig stol til hver teststation
  • Affaldsspand ved hver teststation og container i nærheden
  • Adgang til toilet
  • Separat ind- og udgang.

Sådan anmoder I om mobil testenhed:

I jeres mail skal I oplyse:

  • ​Fulde adresse for teststed
  • Kontaktperson/mobilnummer (mobil- eller bagomnummer, som vi kan kontakte jer på)
  • E-mail adresse
  • Kort smittehistorik
  • Antal borgere, der skal have test
  • Om der har været forudgående kontakt til Styrelsen for patientsikkerhed
  • Om borgere selv kan åbne døren
  • Ved smitteudbrud på plejehjem eller bosteder skal der oplyses testdage, hvis der ønskes test på mere end én dag (4-dagen og 7-dagen) samt dato for de pågældende testdage.​
Mailen sender I til: mobileenheder_test@regionsjaelland.dk .

Uden NemID: Dokumentation af Covid-19 test

For dig, der ikke har NemID eller dansk CPR-nummer:
Sådan får du dokumentation for COVID-19 test uden NemID (pdf)

If you have no NemID or Danish administrative civil registration number: 
How to get Documentation for COVID-19 test without NemID (pdf)

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
27.09.22
Opdateret
27.09.22
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Sundhedsrådgivningen
Tlf. 70 20 42 22

Med NemId bestil tid på Coronaprover.dk
Uden NemID bestil tid via
Tlf. 70 20 42 33

Callcenteret har adgang til samme tider som ses på Coronaprover.dk.


Få svar på:


  • Faglige spørgsmål om sygdom og sundhed.​

  • Generelle spørgsmål om COVID-19.

  • Hjælp til psykiske udfordringer.

Telefontid:


Telefonen er åben alle dage kl. 08.00-12.00 og 13.00-16.00.​


Coronasmitte.dk

Myndighedernes side med informationer om COVID-19.