Da vaccinen er ny, og kun har været anvendt i kortere tid, er der endnu ikke kendskab til langtidsbivirkninger. Den samlede erfaring med vaccinerne er indsamlet over kortere tid end vanligt, fordi udviklingstrinene er foregået parallelt.
Man kan ikke udelukke, at der kan optræde uventede bivirkninger, men fra andre vacciner ved man dog, at næsten alle bivirkninger efter vaccination viser sig inden for de første seks uger, og at det er meget sjældent, at de viser sig senere.
Lægemiddelmyndighederne overvåger også vaccinerne nøje efter, at de er godkendt, sådan at man kan reagere, hvis der viser sig at være øget risiko ved vaccinen. Det kan for eksempel være bivirkninger, der ikke viste sig i forsøgene, eller det kan være kendte bivirkninger, der forekommer hyppigere end i forsøgene.
Overvågning sker blandt andet ved hjælp af bivirkningsindberetninger fra borgere og sundhedspersoner.
Indberet bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen:
Meld en bivirkning ved en covid-19 vaccine - for borgere.