Se kort på coronasmitte.dk
På coronasmitte.dk finder du en oversigt over alle vaccinationssteder i Danmark.
For at se det sted nærmest dig, kan du enten skrive et bynavn i feltet 'Søg i listen' under kortet eller zoome ind på et område.
Se kort over vaccinationssteder på coronasmitte.dk
(Kortet virker ikke i browseren Internet Explorer)
Gør det til en god oplevelse
- Vælg det rette sted for dig at blive vaccineret.
- Kom til tiden - så undgår vi kø.
- Spis og drik hjemmefra - men undgå alkohol.
- Smøg ærmet op - hav løst tøj på, så du hurtigt er klar.
Vær godt forberedt på din vaccination
Sådan bliver du vaccineret
Ved hjemmevaccination
Du kan muligvis blive vaccineret hjemme, hvis du opfylder en af følgende kriterer:
- Du kan ikke komme ud af din bolig og kan derefter kun køre ved liggende transport.
- Du er sengeliggende og kan ikke køre med liggende transport.
Kommunen afgør, om du kan blive vaccineret hjemme hos dig selv.
Tidsbestilling
Kontakt visitationsenheden i din kommune på borger.dk
Undgå at stå i kø det forkerte vaccinationssted
Sørg for at notere adressen på det vaccinationssted. du vælger. Det er muligt, at der er flere vaccinationscentre i nogle af de større byer.
Hvis du har oplyst dit telefonnummer, modtager du en sms med tid og adresse for vaccinationen.
Kom til tiden - hverken før eller senere
Vær opmærksom på, at der kan være længere kø, når alle har fri.
Men ved at møde op til den bookede tid, kan vi holde køen til et minimum.
Vær rask til vaccination
Hvis du er syg eller har symptomer på covid-19, skal du vente med at blive vaccineret, til du er rask.