Ifølge Landspatientregistret fødes i Region Sjælland årligt ca. 8.550 børn. Otte procent, svarende til 684 af disse børn vil mangle én eller flere permanente tænder. Visdomstænder medregnes ikke i denne vurdering.
Af ovennævnte 684 børn med medfødt tandmangel vil i gennemsnit 7,8 procent eller 53 mangle fem tænder eller flere. De fleste af disse må forventes at have behov for både tandregulering og implantat-behandling.
Ca. 0,03% af en population mister årligt en eller flere tænder som følge af traume mod kæber og tænder. Det vil for Region Sjælland dreje sig om maksimalt 240 personer om året. Mange af disse vil være dækket af forsikringsordninger, men en mindre del, måske 15-20 personer, vil blive henvist til Regionstandplejen.
Skønsmæssigt 50 børn i Region Sjælland vil årligt fødes med mineraliseringsforstyrrelser i det permanente tandsæt. Behandlingsbehovet hos disse børn vil være særdeles varierende.
Det er ovennævnte persongrupper, som forventes at have behov for rådgivning og behandling under Regionstandplejen.
Identifikation af personkredsen
Personer med ovenstående odontologiske lidelser skal identificeres, mens de hører under Børne- og ungdomstandplejen. Dette forudsætter både klinisk og røntgenologisk diagnostik på et tidligt tidspunkt. Der skal for den enkelte person desuden laves en behandlingsplan, ligesom tandregulering skal foretages, inden personen forlader den kommunale Børne- og ungdomstandpleje. For en række personer, hvor den endelige behandling er implantater, kan denne behandling ikke iværksættes før personen er udvokset. I Sundhedsstyrelsens retningslinier til loven angives, at implantatbehandling først bør foretages i 20-25 års alderen.
Væsentlighedskriteriet
Væsentlighedskriteriet er af afgørende betydning for afgrænsning af den personkreds, der vil have behov for behandling i Regionstandplejen. Ved vurdering af det enkelte barn/den enkelte unge under 18 år må det bedømmes, om manglende behandling vil resultere i varig funktionsnedsættelse. Specielt vedrørende risiko for varig funktionsnedsættelse som følge af bidfunktionelle symptomer, skal det præciseres, at Sundhedsstyrelsen har udtalt, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er forøget risiko for udvikling af bidfunktionelle lidelser ved udeladelse af erstatning ved manglende anlæg af højst 2-3 tænder uden andre afvigelser. Det er således Sundhedsstyrelsens vurdering, at mindre okklusionsforstyrrelser, herunder manglende anlæg af få permanente tænder (f. eks 5- og -5) ikke i sig selv kan gøres ansvarlig for funktionsforstyrrelser i tyggeorganet i form af eksempelvis kæbeledsknæk, låsninger af kæbeled og muskulær hovedpine.
Det er derfor Sundhedsstyrelsens opfattelse, at henvisning af patienter til Regionstandplejen med henblik på erstatning af få tænder, ikke bør finde sted alene med begrundelsen "risiko for udvikling af bidfunktionelle lidelser", når der ikke samtidig foreligger andre samtidige afvigelser eller funktionsforstyrrelser. Det påhviler den kommunale Børne- og ungdomstandpleje at foretage en sådan vurdering.