
HVOR OFTE BØR MAN GÅ TIL TANDLÆGE?
I Danmark er det kutyme at gå regelmæssigt til tandlæge. Vi er opdraget til at få vores tænder kigget efter regelmæssigt - ikke fordi vi fejler noget, men netop for at undgå at fejle noget. Vi har lært gennem en effektiv børne- og ungdomstandpleje, at vores tænder og tandkød skal kontrolleres regelmæssigt, så begyndende problemer med tænder og tandkød opdages i tide. Opdages, før det udvikler
sig, før det bliver rigtig smertefuldt og alt for kostbart at reparere. Det er en del af den danske sundhedsmodel og tankegang. Men hvor tit er så regelmæssigt? Er det stadig 2 gange om året?
Nej, regelmæssigt er ikke længere et fast tidsinterval, som skal følges slavisk livet i gennem. Regelmæssigt varierer fra person til person, og hos det enkelte menneske vil det også kunne variere i gennem livet, alt efter hvordan man fysisk og psykisk har det. For vores helbredstilstand er jo kun sjældent den samme livet i gennem.
Tankegangen i dag er, at man skal besøge sin tandlæge så ofte det er nødvendigt for at undgå udvikling af sygdom, men samtidig så sjældent, som muligt!
Det giver regelmæssig tandpleje en anden betydning end vi har været vante til - men det giver meget mere mening!
Lad os tage et par eksempler. Læs mere her
HVOR TIT SKAL JEG GÅ TIL TANDLÆGE?
Det beror på en snak mellem dig og din tandlæge ud fra de observationer tandlægen gør i forbindelse med sin undersøgelse af dig.
Tandlægen skal - helt overordnet - sætte fokus på 3 faktorer:
- din nuværende sygdomsaktivitet
- din risikoprofil
- din sygdomserfaring
Hvis du har aktiv sygdom eller høj risiko for ny sygdom, måske for forværring, så skal du gå oftere til tandlæge end hvis du aldrig har haft tandsygdomme eller tandkødsbetændelse. Jo færre risikofaktorer, jo sjældnere skal du komme. Men stadig regelmæssigt. Du og din andlæge aftaler efter hvert besøg, hvor lang tid der skal gå i mellem besøgene.
For at gøre inddelingen af sine patienter enklere og mere forståelig, så ‘farvekoder’ tandlægen sine patienter i grøn - gul - rød kategori.
Læs mere her.
HVAD BETYDER NAVNE FOR EN UNDERSØGELSE?
Tandlægeoverenskomsten benytter disse navne, der alle dækker over en form for undersøgelse:
- Udvidet Diagnostisk Grundundersøgelse (UDG)
- Diagnostisk Grundundersøgelse (DG)
- Diagnostisk Grundundersøgelse for unge (DGBU)
- Status Undersøgelse (SU)
- Fokuseret Undersøgelse
- Parodontal Undersøgelse og Diagnostik (PUD)