Søg
 

Hvor tit skal jeg gå til tandlæge?

Som et led i den nye aftale placerer tandlægen eller tandplejeren dig nu i en ‘farvet’ kasse.

​Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye kliniske retningslinjer for, hvor ofte man bør gå til tandlæge. Retningslinjerne er indarbejdet i tandlægeoverenskomsten. De er især rettet mod de 2 store tandsygdomme, caries og paradentose, dog uden at man overser andre sygdomme i mundhule og kæber. Alle forhold spiller ind i tandlægens eller tandplejerens bedømmelse af, hvor tit netop du bør gå til tandlæge!

Som et led i undersøgelsen placerer tandlægen eller tandplejeren dig i en ‘farvet’ kasse:

tandoversigt.png

Den grønne boks er tiltænkt dig, som ikke fejler noget. Ingen sygdomme i mundhulen. Ingen caries eller paradentose og meget lille risiko for at det skulle opstå.

Den gule boks er tiltænkt dig, som har et problem. Det kan være caries. Det kan være tandkødsbetændelse eller paradentose, måske i mindre grad, men med en lurende risiko for forværring. Du har aktiv sygdom, men gennem akut behandling og forbedret egenindsats i form af bedre mundhygiejne og forståelse for kostens indvirken (mindre slik og sodavand) og sund levevis (mindre tobak), så kan
din sygdomsudvikling holdes under kontrol og forhåbentlig helt stoppes, så du fremover bliver grøn.

Den røde boks er tiltænkt dig, som har aktiv sygdom i mundhulen og er i høj risiko for, at denne forværres eller at ny sygdom støder til. Du har brug for ekstra hjælp fra tandlægens og/eller tandplejerens
side til at rette op på tilstanden og til at holde den nede fremover. Du kan f.eks. have andre sygdomme i kroppen eller et nødvendigt medicinforbrug, der desværre ændrer forholdene i munden,
så du har vanskeligere ved at holde tænder og tandkød rent. Faktorer, der ikke kan ændres, må man leve med, men det betyder samtidig, at følgeskader på tænder og tandkød skal kontrolleres hyppigere.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
27.03.15
Opdateret
17.10.19
Link til denne side:
Andre sider under Undersøgelsesformer og farvekoder
 

 Kommunikation

 
Region Sjællands Tandpleje
Æblehaven 2
4200 Slagelse
Tlf: 58 52 49 88
EAN: 579 800 20 30 228
CVR: 2919 0658