Søg
 

Efter fødslen på fødeklinik

Når du har født på en fødeklinik, kan du som regel gå hjem fire-seks timer efter fødslen.

​​

Klinikfødsel er en ambulant fødsel. Det vil sige, at du går hjem fire-seks timer efter fødslen.

Indtil sundhedsplejersken overtager, kan du ringe til din jordemoder døgnet rundt, og hun kommer hjem til dig dagen efter fødslen og efter behov.
Der er således mulighed for at tale fødslen igennem, og du kan også tale med jordemoderen om amning, eventuelle smerter eller gener efter fødslen, bækkenbundstræning, tilknytning til det nyfødte barn, forældreskab og parforhold.

Screening for medfødtesygdomme (PKU)

Alle nyfødte bliver tilbudt screening for en række medfødte hormon- og stofskiftesygdomme samt for cystisk fibrose. Dette foregår ved en blodprøve fra barnets hæl (PKU), der tages 48-72 timer efter fødslen.

PKU kan tages ved besøg i hjemmet.
 
Hvis dit barn skal undersøges nærmere, vil du få besked fra Statens Serum Institut, hvor blodprøven er blevet analyseret.
 

Du bliver kontaktet af sundhedsplejerskerne

Jordemoderen sender besked til sundhedsplejerskerne i din kommune, når du har født.

Du vil derefter blive kontaktet af sundhedsplejersken med henblik på at aftale en tid til første hjemmebesøg, som ligger inden for det fjerde-femte døgn efter fødslen. ​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
20.04.15
Opdateret
15.08.22
Link til denne side:
Andre sider under Fødsel på fødeklinik
Roskilde Fødeklinik
Ledreborg Allé 100b

4000 Roskilde

Tlf.nr.: 22 13 40 00

 

Det er Roskilde Fødeklinik som står for fødsler på fødeklinik i Region Sjælland.

 
På klinikkens hjemmeside kan du få yderligere information: