Søg
 

Efter fødslen i hjemmet

Jordemoderen bliver i hjemmet hos dig i mindst to timer efter fødslen.

​​

Jordemoderen bliver i hjemmet hos dig i mindst to timer efter fødslen.

Foruden at sikre sig, at både mor og barn har det godt, foretager jordemoderen børneundersøgelse og giver dig den vejledning, du har brug for, inden hun forlader hjemmet.

Daglig telefonisk kontakt den første uge

Igennem den første uge tilbydes daglig telefonisk kontakt og barselsbesøg efter behov, oftest to besøg.

Der er således mulighed for at tale fødslen igennem og du kan også tale med jordemoderen om emner som:

  • amning
  • eventuelle smerter eller gener efter fødslen
  • bækkenbundstræning
  • tilknytning til det nyfødte barn
  • forældreskab
  • parforhold.

Du får også en kopi af fødselsbeskrivelsen.

​Screening for stofskiftesygdomme (PKU)

Alle nyfødte bliver tilbudt screening for en række stofskiftesygdomme, dette foregår ved en blodprøve fra barnets hæl (PKU), der tages 48–72 timer efter fødslen.

PKU kan tages ved besøg i hjemmet.​

Hvis dit barn skal undersøges nærmere, vil du få besked fra Statens Serum Institut, hvor blodprøven er blevet analyseret.

Hørescreening

Alle nyfødte bliver efter fødslen tilbudt hørescreening ved det sygehus, kvinden er tilknyttet.

Jordemoderen sender besked til sundhedsplejerskerne

Jordemoderen sender besked til sundhedsplejerskerne i din kommune, når du har født.

Du vil derefter blive kontaktet af sundhedsplejersken med henblik på at aftale en tid til første hjemmebesøg, som ligger inden for det fjerde-femte døgn efter fødslen. ​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
28.04.15
Opdateret
30.10.19
Link til denne side:
Andre sider under Fødsel i hjemmet


 


Hjemmefødselsordning Sjælland har deres egen hjemmeside www.hjemmefødsler.dk, hvor der er en nærmere beskrivelse af mulighederne for hjemmefødsel.

 

Kontakt

Du kan finde kontaktoplysningerne til en jordemoder i dit område på følgende hjemmeside: