INFORMATION TIL PATIENTER
SÅDAN KOMMER DU TIL SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL - ROSKILDE LØRDAG D. 2. JULI 2022
Lørdag den 2. juli 2022 afvikles Tour de France med start i Roskilde.
Det betyder, at der forventes meget trafik og at flere veje vil være spærrede – særligt i tidsrummet 7.00 til ca. 14.00. På
Roskilde kommunes hjemmeside findes en nærmere beskrivelse af hvilke veje, der vil være lukkede og hvornår.
For at komme til Sjællands Universitetshospital - Roskilde i bil, kan du benytte en omkørsel. Bemærk at det forventes, at der vil være kø, så ekstra kørselstid må påregnes.
På kortet herunder ses omkørslen til Sjællands Universitetshospital - Roskilde (SUH).

Der vil være vagter ved hospitalets parkeringsplads, så du som patient er sikker på at kunne få en parkeringsplads. På nedenstående kort kan du se en oversigt over parkeringsområdet og afspærringerne.