Du kan give pårørende eller andre personer adgang til din profil på Min Sundhedsplatform. Det kræver en fuldmagt, og så kan din pårørende bruge din profil akkurat som du selv kan.
For at give fuldmagt skal både du og den pårørende, du vil give fuldmagt, udfylde en erklæring. Samtidig skal din pårørende møde op på sygehuset og vise legitimation til sundhedspersonalet.
Download erklæringen til fuldmagt på www.minsp.dk.