Søg
 

Ursula Dietrich-Pedersen

Én kæmpe stemme

Hendes hjerte banker for Sjælland, det lokale virke og sundhed. Hun ser anderledes på behandlingen end andre både inden og uden for sygehusvæsenet. Og hun har hæklet en helt bestemt hue.

  • Bopæl: Sorø
  • Parti: Enhedslisten
  • Født: 1966
Ursula Dieterich-Pedersen har tabt sit hjerte til Sjælland. Et helt bestemt sted på Sjælland. Et sted, hvor hun har boet, arbejdet og stiftet familie. 

 
Sammen med sin mand, Jimmi Roger Pedersen, har hun boet i Tyskland, som hun kommer fra, Holland og Norge. Inden de skulle til Norge brugte de i sommeren 1993 tid på at se på hus mellem Sorø og Næstved. På et tidspunkt kommer de forbi Holløse Mølle, stopper bilen og stiger ud. 

 
- Vi faldt begge for stedet lige med det samme, siger Ursula Dieterich-Pedersen. 

 

 

Ursula Dietrich-Pedersen foran det hus, der blev hendes første hjem i Danmark. Et sted med mange minder. 

Et stråtækt bindingsværkshus på 54 kvadratmeter til 130.000 kroner. Ifølge Ursula Dieterich-Pedersen perfekt til en tysk sygeplejerske, jazzsanger og græsrod samt en dansk jazzbassist. 

- Et billigt hus gav mig frihed til at gøre, hvad jeg ville og brændte for. Jeg var aldrig nødt til tage et job, fordi vi manglede penge. Jeg var aktiv i nærmiljøet, fik vores tre sønner og kunne læse til antropolog, siger hun. 

Når Ursula-Dieterich-Pedersen bliver gammel vil hun flytte tilbage til det lille stråtækte hus ved Holløse Mølle og nyde livet med sin mand og de andre gamle i solen. 

Huset ser måske nok ud som i 1993, men det er blevet renoveret og alt er skiftet ud. Husets mure var ved overtagelsen klinet med kokasser og halm. Ursula og Jimmi erstattede de materialer med sten, alle vinduer skiftede de, og tager har fået nye strå.

- Vi vidste intet om at renovere sådan et hus, vi gjorde det bare, og det gik jo meget godt. Men det var et stort arbejde, kan jeg godt sige dig, siger Ursula Dieterich-Pedersen med et stort smil. 

Landsby spot

Som græsrod engagerede hun sig straks i lokalsamfundet, og allerede i 1999 var det første større projekt stablet på bene. Depotet i Skelby, der både er et borgerhus og et vandrehjem. Huset bliver stadig brugt af de lokale til koncerter og konfirmationer, og hver sommer får vandrehjemmet besøg af gæster, der bruger en del af sommeren på at sejle i kano på Susåen, der løber lige bag vandrehjemmet. 

Naboen til det stråtækte hus havde en stor lade, der stod tom. Det lå lige for, at den skulle omdannes til et sted, hvor de lokale kunne drive virksomheder og have et arbejdsfællesskab. Med græsrodsmentaliteten som brændstof kastede Ursula Dieterich-Pedersen sig i 2010 ud i projektet, der blev døbt ”Spotland”. 

- Vi fik fat på interesserede freelancere, fik indrettet laden og søgte LAG-midler, EU giver penge til lokale foreninger, der skaber udvikling og innovation. Og der var lige ved at blive etableret et samarbejde med Novo Nordisk, men der var for få interesserede freelancere, og det blev hurtigt for ensomt uden kolleger, siger hun. 

Vandrehjemmet i Skelby var Ursula Dieterich-Pedersen med til at etablere i 1999. Stedet bliver hver sommer besøgt af gæster, der bruger ferien i kano på Susåen, der løber lige bag vandrehjemmet. Hun er fotograferet ved Susåen.

Midnatsgudstjeneste med bas og sang

Ved siden af familielivet og engagementet i lokalt iværksætteri finder hun tid til at synge. Sang er en stor passion, og hun er uddannet sanger fra et konservatorium i Holland. Hun bliver kirkesanger i Skelby-Gunderslev Kirke.

- Sang er sundt, det er blevet undersøgt, siger hun. 

Jazzsang er nok favoritten, og det var igennem jazzen, at hun mødte sin mand. Efter hun bosatte sig i Danmark er jazzen trådt lidt i baggrund til fordel for kirkesangen. Ikke nok med at sang er sundt, sang kan også samle mennesker. 

Op mod sidste jul ville sognerådet have en midnatsgudstjeneste juleaften, som hun kendte fra Tyskland. Præsten troede ikke, at sognebørnene ville trodse kulden og gå i kirke så sent juleaften. Og organisten var heller ikke varm på idéen.  

Det var Ursula Dieterich-Pedersen til gengæld. Hun fik lov til at synge julen ind sammen med sin mand på kontrabas. 

- Kirken var propfuld af mennesker og alle sang med, og det var som om, at vi sammen havde én kæmpe stemme. Fællesskabet, hvor alle bidrager ved at syge med, er det fede ved sangen for mig, siger hun.   

Farvel til Holløse

Arbejdsdage uden kolleger var langt fra den eneste årsag til, at Ursula Dieterich-Pedersen siger farvel til kontorladen. Hendes sønner rammer teenagealderen, og Holløse mangler indhold til den aldersgruppe. På det tidspunkt rammer kommunesammenlægningerne. Den lokale skole bliver lukket, og dermed mister idrætsforeningen sine lokaler. Og der bliver længere imellem at bussen drejer forbi Holløse. 

- Der er intet liv for teenagere i Holløse. Derudover mangler vi penge til vores projekter i laden, så jeg giver op. Vi går i stå i Holløse, siger hun. 

I 2011 flytter familien til Sorø, hvor den har været siden til alles tilfredshed. Ursula Dieterich-Pedersen er langt fra færdig med lokal og regional udvikling. Engagementet samt hendes interesse i sundhed og forebyggelse fører hende ind i Regionsrådet.

- Regionsrådet er stedet, hvor jeg kan gøre en forskel inden for de områder, jeg interessere mig for, siger hun. 

Ud over regional udvikling er forebyggelse et område, hun prøver at fremme og få på dagsordenen – gerne den nationale dagsorden. Ifølge Ursula Dieterich-Pedersen er den største fare for vores sundhed hverken sexet eller særlig opsigtsvækkende. 

- Vi bevæger os for lidt, det giver sygdom i bevægeapparatet, og så er vi for meget alene og bliver ensomme. En indsats inden for de områder kan virkelig løfte sundheden. Hellere et godt liv end behandling er mit motto, siger hun. 

Ursula Dieterich-Pedersen foran Holløse Mølle, der er porten til det område, hvor hun tabte sit hjerte til Sjælland.

Feltstudium på sygehusene

I sit daglige job arbejder hun også for sundheden, selv om det er på en anden måde, end du sikkert lige går og forestiller dig en kvinde, der er uddannet sygeplejerske og antropolog, gør. 

Hun er uddannelseskonsulent i Region Sjællands Center for Uddannelse og Kompetence (CUK) i Næstved. Hun udvikler skræddersyet efteruddannelse til sygeplejerskerne på regionens sygehuse. I den funktion drager hun stor nytte af sine færdigheder som antropolog. 

- Jeg drager i feltet og studere personalet. Jeg ser på, hvad de gør, hvad de bliver udsat for og hvilke elementer, der til sammen udgør rammer og indhold for deres daglige job. Ud fra de oplysninger udviklinger vi efteruddannelser, der passer lige til de behov, der er på afdelingen. Det er dejligt at kunne bruge mit fag på den måde, siger hun. 

Tidligere har hun være vicedistriktschef for ældreplejen i Næstved Kommune. Et job med opgaver som planlægning af vagter og ferier. Samt et udviklingsprojekt, der var et af de første tværfaglige projekter i kommunen. 

- Jeg stod i spidsen for et socialfondsprojekt, vi kaldte ”rehabilitering i hjemmet”. Vores fysioterapeuter skulle ud af træningslokalerne og vise social- og sundhedspersonalet, hvordan træning af kroppen kunne blive en del af deres daglige arbejde med de ældre borgere. Men det holdt hårdt – terapeuterne strittede imod. Ud over at lede udviklingsprojektet havde jeg også det administrative ansvar. Derhjemme havde jeg små børn. Den mundfuld var for stor, så jeg valgte at stoppe og gøre mit kandidatstudie færdigt, siger hun.  

Logistik for kontrabassister

Ursula Dieterich-Pedersen griber strikketøjet, når hun har brug for at koble af. Hun griber det også nogle gange under debatterne i regionsrådssalen. Hun siger selv, at tiden til en egentlig hobby nærmest kun findes i tankerne. Alligevel lykkes det hende at strikke trøjer til sine tre drenge – eller mindst en af dem. 

To af hendes sønner er blevet studenter. Til at markere den begivenhed hører studenterhuen. De fleste køber deres hue, men sådan skulle det ikke være for Ursula Dieterich-Pedersens sønner. Hun hæklede deres huer efter en opskrift, hun selv fandt på. 

- De er glade for deres huer. Der er stor set kun en producent af studenterhuer i Danmark, og han ville gerne have min hækleopskrift, men den er stadig kun hos mig, siger hun. 

Selv om det måske kunne være en god forretning, har hun ikke tænkt sig at hækle studenterhuer hele sommeren. Den bliver næppe heller brugt på stranden eller på eventyr i andre lande. Hver anden sommer bruger hun på at planlægge logistikken for et stævne for kontrabassister med 1000 deltagere og 150 koncerter med de førende bassister i verden. Et stævne, der finder sted i en europæisk by. I år den italienske by Lucca. Stævnet bliver afholdt af organisationen BASSEUROPE, som hendes mand er præsident for. 

På stævnets hjemmeside står Ursula Dieterich-Pedersen som CEO og manager for Exhibition. 

- Jeg står for logistikken. Jeg tror, det det er min fritidsbeskæftigelse, siger hun og ler.  

Og sådan går det ellers derudaf for Ursula Dieterich-Pedersen, og det passer hende godt at være aktiv sammen med andre. Hun har endnu ikke sat dato på, hvornår hun og hendes mand flytter tilbage til den stråtækte idyl i Holløse for at sidde på en bænk og spise æbler med lommekniv i solen. Den yngste søn skal i hvert fald være flyttet hjemmefra, før det sker, siger hun.


 

Tekst og foto: Bo Aagaard Simonsen

Interviewet er fra 2018.​​


 

Læs også portrætinterviewet med Ursula Dietrich-Pedersen fra maj 2014 her.


Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
16.08.18
Opdateret
03.09.19
Link til denne side: