Søg
 

Trine Birk Andersen

"kig op, når du står i lort til halsen"
Ordene er skriblet ned på en seddel som sammen med mange andre små sedler udgør bladene på et træ med hilsner fra tidligere patienter. Træet pryder væggen på Akut Modtageafdeling for børn og unge på Psykiatrisk Center, Glostrup. ​

Selvstændighed. nærvær og nysgerrighed

Trine Birk Andersen møder et helt andet perspektiv på livet, når hun tager imod og forsøger at skabe trygge rammer for børn og unge, der kan være helt ude på kanten. ​​


  • Bopæl: Tølløse
  • ​Parti: Socialdemokratiet
Om det er visdomsord Trine Birk Andersen har taget til sig i arbejdslivet, i det politiske liv og i kampen mod en livstruende sygdom er måske så meget sagt. Men det er ord, der sammen med de oplevelser hun har med de unge patienter på afsnittet skaber en lærerig og givende hverdag for hende.

-  Jeg synes at hele udviklingen som menneske, som foregår i teenageårene er sindssygt spændende. Børn og unge er bare lidt sjovere at arbejde med. De er ikke færdige endnu og former sig stadig. De har ofte et andet mod, andre meninger og holdninger og kan nogen gange sætte et helt andet perspektiv på tingene. Især nogle af de børn og unge, vi møder her, har en anden tilgang til tingene og har nogle andre oplevelser med i bagagen. Det kan man kan lære meget af, hvis man lytter, siger Trine.

Hun arbejder på afsnittet på syvende år – nu i rollen som sygeplejerske med specialefunktion. Hun var med til at starte funktionen op og nu er hun ansvarlig for sine kollegaers faglige udvikling. 

Bringer børn og unge tilbage fra en kant

Afsnittet tager imod børn og unge med et bredt spektrum af psykiske problemer. Man kommer her, hvis ens nærmeste ikke kan tage vare på en mere – hvis man er til fare for en selv eller andre, eller hvis man er så forpint, at ens forældre eller nærmeste ikke kan lindre den forpinthed længere. Det kan skyldes alt fra sociale belastningsreaktioner, psykisk sygdom, psykoser og manier til voldsomt udadreagerende adfærd udløst af stoffer.

-  Alt det, der kan bringe de unge mennesker ud på en kant, hvor de ikke skal være alene. Vores fornemste opgave er at giver dem ro og finde ud af, om det de lider under er noget psykiatrisk eller om de kan komme hjem igen, siger Trine.

Og de er den perfekte målgruppe for Trine Birk Andersen.

-  Man bruger sin faglighed som sygeplejerske enormt meget her. Og samtidig er man nødt til at være åben overfor, hvem det er man går ind til. Fagligheden handler om, hvad jeg kigger efter, hvordan jeg taler, hvor lange mine sætninger er. Men udover sygdommen skal man også se det menneske man kommer ind til. Jeg synes, jeg er god til at være nærværende og nysgerrig, siger hun.

Mange af de unge kan hurtigt mærke, hvis hun ikke har Trine med i sygeplejersken. Særligt skarpt står en oplevelse med en ung mand, der var blevet voldsomt vred. Trine gik ind på hans værelse og satte sig på hug i et hjørne for at gøre sig så lille som muligt. Hun talte rolig og balanceret til ham… 

-  … Indtil han sagde, at det pædagogpis kunne jeg godt droppe alt om. Så var der ikke så meget andet at gøre end at give ham lidt plads og komme tilbage senere, siger hun. 

Omveje til den rette hylde

Som datteren af en murer og en sygehjælper, opvokset i Mørkøv i fattigfirserne, og opfostret med grundholdningen at man skal kunne klare sig selv og ikke ligge nogen til last, fik Trine sit første arbejde som 12-årig. 

-  Jeg startede med at gøre rent hos min gamle dagplejemor og lege lidt med børnene ude i hendes have. Og så har jeg faktisk arbejdet lige siden.

Men selv om hun fandt den første hylde tidligt i livet, krævede det flere omveje, før hun fandt den rette hylde.

Trine Birk Andersen blev student fra Kalundborg Gymnasium, og egentlig skulle hun have været jurist, men mange lange timer med læsning langt fra en praktisk virkelighed rev glæden ud af studiet, og hun sprang fra. Flere år med rejser og forskellige jobs, mødet med manden i hendes liv og de to første af hendes tre børn senere, var hun klar til at vende tilbage til studiet igen. En sommer med forberedelser i form af matematik, fysik og kemi på højt niveau rustede hende til biologistudiet, men igen ramte det ved siden af skiven. Hendes livssituation, hendes behov for at lave noget, der var praktisk og udsigten til et usikkert arbejdsliv pegede hende i stedet i retning af sygeplejerskeuddannelsen.

-  Der fandt jeg den rette blanding af teori og praksis. Man veksler mellem dem hele tiden. Og så skelede jeg også til jobsikkerheden. Det er ikke så sexet at indrømme, men det betød noget for mig på det tidspunkt i mit liv, at jeg ville have et arbejde at komme ud til efter studiet. Jeg er et meget praktisk og pragmatisk menneske. Jeg skal gøre ting. Jeg kan sagtens sidde og læse, men der skal ligesom være en praktisk kobling i det, siger hun.

Selvom fascinationen af at arbejde med børn og unge allerede lå i Trine, valgte hun at prøve sin faglighed af på Hjertemedicinsk Afsnit på Holbæk Sygehus i tre år. Siden fortsatte karrieren i et år på voksenafdelingen af epilepsihospitalet Filadelfia, inden hendes første job i psykiatrien viste sig som det helt rigtige.

-  Jeg er omgivet af dygtige kollegaer. Vi sparrer rigtig meget, og det er der fokus på i psykiatrien, hvor vi laver noget, der kan være svært at måle på. Så er man er nødt til at bruge hinanden rigtig meget, siger hun.

En oplevelse fra den anden side

Midt i livet på den rette hylde blev Trine ramt af noget, der tvang hende til at se sundhedsvæsenet fra den anden side. I 2014 blev hun ramt af brystkræft. Som sygeplejerske, og som selvstændigt menneske greb hun ud efter viden. Googlede alt der googles kunne om kræft, om overlevelse. Men med tre børn, et krævende arbejde og en livstruende sygdom måtte hun dog indse hun, at hun kun kunne kæmpe den kamp ved at overgive sig.

-  Jeg besluttede at lægge mig fladt ned og erkende, at det ikke var mit ansvar at vide alt til bunds. Jeg valgte at have tillid til, at de læger og sygeplejersker, jeg mødte, gav mig de informationer, jeg havde behov for at få, og at de traf de rigtige beslutninger. Jeg føler mig enormt privilegeret, dels over at systemet bare kørte men også de tilbud, man får, siger Trine.

Hun fik mulighed for at være en del af konceptet ”Krop og Kræft”, hvor fysisk træning supplerer behandlingen, og hun blev tilbudt at blive en del af en ungegruppe for kræftramte. Først tøvede hun med at deltage i gruppen, og var ved at springe fra før første gang, men hun blev nødet til det af hendes kontaktsygeplejerske. Det var en beslutning hun ikke har fortrudt.

-  Sjældent har jeg grint så meget, som i den gruppe. Af alt muligt. Og det har været en kæmpe hjælp og støtte at have den gruppe igennem det forløb. For der var også plads til at være ked af det og komme af med frustrationer til nogen, der bare var klar til at støtte og sige, at det kender de godt, siger hun.
  

For lidt yoga krimi og hest – men masser af familie

Hjertet har altid banket for at arbejde med børn og i flere år blev den passion kombineret med kærligheden til heste. I de år underviste Trine mange børn i ridning.

-  Fra jeg var 13 til jeg blev 18 boede jeg nærmest på rideskolen, siger hun.

Hestene har stadig en stor plads i Trines hjerte, men de fylder desværre ikke så meget i kalenderen længere. Dog har Trine et fast ride-ritual med en gruppe gamle veninder. De mødes, ifølge hende for sjældent, men dog én til to gange om året og lejer heste.

-  Og så går den altså med fuld knald gennem skoven, fortæller hun.
Fritiden i hjemmet er kendetegnet ved plads og ro. Plads til at give hinanden plads og være der for hinanden, når det giver mening. Hun har to teenagedrenge og en 12 årig datter. 

-  En god dag derhjemme er når vi har tid til at være os selv. Når min mand og jeg går i haven, mens børnene gør hvad de vil. Så mødes vi lidt på kryds og tværs i løbet af dagen. Min datter og jeg kan godt lide at spille spil med hinanden, fjolle eller hjælpes ad med at passe hendes kaniner. Drengene er blevet for store til det, men vi er sammen om måltiderne, siger Trine.

Trine har tre søskende og det har hendes mand også. Familien fylder meget, og det betyder, at der nærmest ikke går en weekend uden, at der er en fødselsdag for en fætter, en onkel eller en kusine.

-  Hvis vi bare nøjes med at samle de nærmeste, så har vi alligevel hurtigt 30 gæster til en fødselsdag hjemme hos os.

Når Trine skal stresse helt af, så foregår det med en bog, gerne krimi eller faglitteratur. For tiden er de som regel skiftet ud af dagsordener og anden læsning fra det politiske liv. Så den foretrukne læsning må vente til ferien.

-  Jeg har også prøvet at få gang i alt mulig sport, fordi jeg ved, at det er sundt og godt. Jeg var virkelig glad for yoga. Men det er på stand by, for jeg kan simpelthen ikke finde plads i kalenderen, siger Trine.

Når to sider af et menneske mødes

Selvom Trine arbejder i en anden region, end den hun er politisk valgt i, så er det umuligt at skille erfaringer fra arbejdet og politik helt ad. Trine sidder i tre udvalg, der handler om sundhed. Et af dem specifikt om psykiatri. Der trækker hun på sin viden om problemstillinger om tvang og fiksering og arbejdsmiljø for ansatte, der ofte står overfor utrygge og voldsomme situationer med patienter. Det der kan være langt væk fra andre er tæt på for Trine.

-  Når vi laver budget og skal flytte rundt på 17-18 mia. kr. så kan det være let at glemme, hvad mange af de mindre beløb betyder. Men jeg ved, hvor stor betydning de beslutninger har. Hvor store konsekvenser det har nede på gulvet. Jeg kan se, hvad det betyder for den enkelte afdeling, at de mister én kollega, selvom det ikke ser ud af så meget, når vi har 18.000 medarbejdere, siger Trine.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.10.19
Opdateret
01.10.19
Link til denne side:
 

 Visitkortvælger