Søg
 

Per Nørhave

I min tid i politiet herskede der en slags ”John Wayne-syndrom”. Man viste det ikke udadtil, hvis man kom ud for noget grimt og blev påvirket af det. Det har heldigvis ændret sig i dag, siger Per Nørhave, der aldrig selv har følt sig ramt af de mindre behagelige oplevelser i jobbet.​​​​

Jeg gjorde det gerne om igen


Per Nørhave fortryder ikke sine næsten 40 år i politiet eller de dramatiske udsendelser til Afghanistan og Irak

​​Bopæl: Benløse
Parti: Dansk Folkeparti
Født i 1954

Nattemørket havde sænket sig over millionbyen Kabul i Afghanistan, og Per Nørhave var gået i seng på det hotelværelse, han havde fået anvist under sin udsendelse til det krigshærgede land. Pludselig hørte han en velkendt lyd ude på hotelgangen. Den karakteristiske raslen af et våben.

- Nu kommer de sgu, tænkte han og sprang op af sengen. Selv var han ubevæbnet, men i toilettasken lå en gammel, halvrusten saks. Den fiskede han frem og satte sig på lur bag døren med kroppen fuld af adrenalin og klar til at bruge saksen som våben, hvis nogen ville forsøge at trænge ind til ham.

I dag griner den pensionerede politimand lidt ad den gamle episode, når han fortæller om den i hjemmet i Benløse. Den ukendte ”fjende” i mørket viste sig nemlig at være en livvagt for en italiensk minister, der boede på samme hotel og skulle eskorteres til sit værelse!

Syv bomber på én køretur

Årvågenheden var dog på sin plads, for Nørhave har oplevet lidt af hvert under sine udsendelser til Afghanistan og Irak, hvor han skulle hjælpe med at undervise og bygge et samarbejde op mellem de lokale politi-, domstols- og kriminalforsorgsmyndigheder.

- Jeg mødte stort set bomber under hver udsendelse, og den ene af gangene oplevede jeg hele syv gange bare på vejen fra lufthavnen til vores lejr i Kabul. Det eneste område, hvor jeg ikke kom ud for den slags, var under mit ophold i den kurdiske del af Irak, fortæller Per Nørhave.

Trods dramatikken undervejs, og trods udfordringerne ved at forsøge at inspirere til en dansklignende praksis på politi- og retsområdet er netop udsendelserne blandt de ting, som Per Nørhave mindes med glæde gennem sine over 39 år i politiet.

- Det var en kæmpe oplevelse hver gang, selv om det var en helt anden kultur og et meget fremmedartet samfund, jeg mødte derude.

Tre rockerkrige

Lige nu er Per Nørhave i gang med at læse den Cavlingpris-belønnede bog ”Bullshit” om den danske rockergruppe af samme navn, passende læsning for en mand, der selv har været i nærkontakt med bullshit’erne og har oplevet i alt tre rockerkrige, før han gik på pension.

 

- Det er selvfølgelig meget sjov læsning, når man kan genkende nogle af personerne og begivenhederne, men jeg foretrækker nu at huske tilbage på nogle af de mere positive oplevelser som for eksempel den gang, da jeg og min hund fandt en 11-årig dreng, der var faldet ned i en brønd i Sorø. Lægen sagde bagefter, at hvis drengen var blevet tyve minutter mere i brønden, ville han ikke have overlevet.

 

Samfundet skyggesider er en uundgåelig følgesvend i politijobbet, alligevel tøver Per Nørhave ikke på spørgsmålet, om han ville gøre det hele om igen, hvis han fik muligheden.

- Ja, ingen tvivl om det. Jeg har nok været heldig med at være god til at kunne holde en professionel distance til de slemme ting, man ser som politimand.

Som hundefører i politiet har Per Nørhave fået masser af professionel assistance fra sine firbenede kolleger. Den dimension kommer til at mangle i forholdet til sidste skud på hundestammen, schæferen Simba. Han kan se frem til et hundeliv helt uden arbejdsmæssige forpligtelser.

Lokalpolitik som udgangspunkt

Som helt ung begyndte Per Nørhave at læse jura efter sin studentereksamen, men fandt ud af, at han nok var en smule læsetræt og søgte i stedet ind som soldat. Det førte til en uddannelse som befalingsmand, og herfra til så at søge ind ved politiet var springet ikke stort.

Lidt efter samme opskrift er Nørhave nu endt som regionsrådsmedlem. Det begyndte med noget helt andet, nemlig interessen for lokalområdet i Ringsted og en flirt med partiet Venstre, men så skete der to ting på næsten samme tid, som lavede om på det: Fru Jeanie blev ansat som personale- og sekretariatschef hos Dansk Folkeparti på Christiansborg, og i Ringsted var Venstre med til at lægge bymidten om, så den grillbar, ægteparret havde, ikke var rentabel længere.

- Vi meldte os i stedet ind i Dansk Folkeparti, hvor jeg så blev opstillet – og valgt – til byrådet. Her har jeg nu siddet i to perioder og er så lige gået i gang med den tredje, mens det er første gang, jeg har været opstillet til og er blevet valgt til Regionsrådet.

Flere generationer

I byrådet har Per følgeskab af sin yngste søn Daniel, der i øvrigt tidligere også har været medlem af Regionsrådet, men måtte stoppe på grund af uddannelse og job. 

- Det er da meget skægt at sidde i et byråd sammen med sin søn, og så har vi selvfølgelig en hel masse at tale om, når vi ses i familien, siger Per Nørhave, der udover Daniel har fire andre børn plus syv børnebørn.

Også på den landspolitiske bane kan man finde flere generationer af navnet Nørhave. Oldefar Jens Peter var for omkring 100 år siden medlem af Folketinget, for Venstre, og det samme er altså også oldebarn Per i dag, idet han er indkaldt som suppleant, mens en partifælle er på barsel.

- Så der er nok at se til, og min hverdag er ikke blevet mindre travl, efter at jeg er gået på pension.

Golf, løb og foto

Hvis de politiske møder ikke sluger al pladsen i Nørhave-kalenderen, er ambitionen at presse både golf, løbetræning og fritidsfotografering ind.

- Jeg håber virkelig at kunne få spillet lidt mere golf nu og få forbedret mit handicap på 22. Motionsløb står også højt på listen, men jeg må erkende, at jeg nok har slækket lidt her efter valget, og måske kan jeg ikke længere leve op til mit løfte til mig selv i politiet om, at tyveknægtene i hvert fald ikke skal kunne løbe fra mig!

Fotograferingen falder lidt mere naturligt ind i dagligdagen – med så mange børn og børnebørn. 

- Familien ryster lidt på hovedet ad mig, fordi jeg altid er bevæbnet med kameraet, smiler Nørhave – og klapper endnu en kær fritids”beskæftigelse” på hovedet: Den cirka et år gamle schæfer Simba!

I rigtig mange år var Per Nørhave hundefører inden for politiet, og kærligheden til menneskets bedste ven hænger stadig ved. Også selv om Simba indtil videre lever helt sit eget liv og ikke ligner én, der er indstillet på at blive lige så godt opdraget og trænet som sine forgængere…

 
Golfbag’en op i bagagerummet og så ud at gå en runde på banen. Det håber Per Nørhave at få mere tid til nu, hvor vagterne i politiet er blevet til fortid.
 ​

Tekst og foto: Gert Ellegaard, Kommunikation

Interviewet er fra januar 2018.

Klik her, for Per Nørhaves kontaktinformation​.

 
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
07.03.18
Opdateret
08.07.19
Link til denne side: