Søg
 

Jørgen Holst

Folkets Mand​

Han kæmper for, at magten skal ligge hos folket, mad skal dyrkes på naturens præmisser, og hans motorcykel skal køre ham ud i friheden. Og så er han skuffet over socialdemokraterne.

  • Bopæl: Roskilde
  • Parti: Enhedslisten
  • Født:  1958
Frihed er vigtigt for Jørgen Holst. Når han føler sig rigtigt fri, sidder han på sin motorcykel og er på vej mod nye oplevelser. En BMW RT 1150 med to cylindere og 100 heste.
 
- Der er noget politisk ukorrekt over al den kraft, men jeg føler mig i pagt med naturen og livet, når jeg kører på min motorcykel, siger han. 
 
DSC_0003 Jørgen Holst.jpg 

Siden han var ganske ung, har Jørgen Holst kørt motorcykel. Motorcyklen kører ham mod nye oplevelser i blandt andet det sydlige Europa. På motorcyklen kan han dufte appelsinerne, når han kører rundt på Kreta, og føle sig fri.     

Han har for eksempel kørt til Grækenland, Italien og Frankrig, hvor han var med til at lave økologisk vin. Økologi fylder meget hos Jørgen Holst.
 
- Jeg holder meget af den måde at holde ferie på, hvor jeg for eksempel på Kreta kan mærke duften af appelsiner, fordi vi kører forbi appelsintræer. Den samme fornemmelse får jeg ikke i en bil, siger han.
 
Motorcyklen kom ind hans liv, da han var 15. Jørgen Holst er vokset op på Holmegaard Glasværk i Fensmark uden for Næstved. Som 15-årig begyndte han at arbejde på glasværket og trådte i sin farfars og fars fodspor. 
 
Kritisk læserbrev til Anker
 
Farfaren var grovsmed. Jørgen Holst er selv uddannet klejnsmed. Hans far var ingeniør og socialdemokrat. I 1963 blev han valgt ind i Folketinget fra Næstvedkredsen. 
 
- Der blev diskuteret meget politik i mit barndomshjem, siger Jørgen Holst. 
 
Som 14-årig skrev han et kritisk læserbrev til Anker Jørgensen, fordi han syntes, at Socialdemokratiet gjorde noget andet, end partiet sagde, det ville. Han syntes kort og godt, at der var for mange nedskæringer og for megen uretfærdighed i samfundet. 
 
Hans mor repræsenterer den boglige side af familien. Hun var en stor fortaler for sproget Esperanto, der skulle binde alle folkeslag sammen. Jørgen Holst fik smag for det boglige og læste blandt andet Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Herman Hesse som teenager. 
 
Han kom på HF i Næstved og fik sin åbenbaring ved at valgmøde arrangeret af gymnasiet. På det tidspunkt var det SF, der passede bedst til hans politiske holdninger. Det skulle der snart blive lavet om på. En politiker fra Venstresocialisterne (VS) sagde, han ville give mere i SU. Ordstyreren spurgte, hvor han ville få pengene fra. VSeren sagde, at det kunne han ikke svare på. I modsætning til de øvrige politikere og deriblandt Jørgen Holsts egen far, der svarede uden om. 
 
- Han kunne ikke svare, og det trickede noget i mig. Han var ærlig, de her venstresocialister, de er ærlige, tænkte jeg. Det fik mig til at gå op til manden efter debatten og spørge, hvordan jeg kunne blive medlem af partiet, siger Jørgen Holst. 
 
Store konsekvenser
 
Det spring skulle vise sig at få store konsekvenser for hans fremtid. Det tiltalte ham at være i en bevægelse eller en organisation som VS eller i sin fagforening. Som voksen har han altid være medlem af et politisk parti, og han har deltaget aktivt i de fagforbund, han har været medlem af. Han har været medlem af SID, Metal og HK. Hans mål var at hjælpe de svage og dårligt stillede i samfundet. 
 
- Man bør være med i sin klasses organisationer. På det tidspunkt var jeg blevet mere klassebevidst, siger han. 
 
Efter at have afsluttet HF gik han i lære som klejnsmed og blev formand for Metal Ungdom i Næstved. Da det blev tid til et nyt folketingsvalg, stillede han op for VS og fik næsten ingen stemmer. Han mente, at der skulle være nogle fra arbejderbevægelsen på stemmesedlen, men snart skulle opbygningen af hans vrede mod socialdemokratiet begynde.  
 
- Jeg blev fyret og kunne ikke få arbejde som smed i Næstved efter valget, det sørgede Metal og socialdemokraterne for, siger han. 
 
Befolkningens projekt
 
Det blev umuligt for ham at finde arbejde i lokalområdet, da det blev kendt, at den socialdemokratiske kredskandidats søn stillede op for VS.
 
- Det var frustrerende, og det gjorde mig fattig at være arbejdsløs. Der var for eksempel ikke råd til nye briller eller reparationer af dem i de perioder, jeg var uden job, og jeg har altid gået med briller. Mine holdninger har haft konsekvenser for min privatøkonomi, siger han.
 

 
 
DSC_0015 Jørgen Holst.jpgJørgen Holst kommer fra et socialdemokratisk hjem i Fensmark ved Næstved. Da han stille op for VS ved valget til Folketinget i 1977, fik han socialdemokraternes magt at føle. Det bliver umuligt for ham at få job som klejnsmed i Næstved og omegn. 
 
Derudover gjorde det ham vred på Socialdemokratiet i Næstved, at det på den måde lukkede folk fra andre partier ude af fællesskabet. 
 
- Jeg er imod at undertrykke andre og har aldrig været tiltrukket af Sovjetunionen eller andre udemokratiske steder. Længe før murens fald stod det klart for mange på venstrefløjen, at Sovjetunionen ikke ville holde i længden, siger han.
 
Til gengæld mener han, at udformningen af samfundet skal være befolkningens projekt. Hvis det ikke kan være det, er der intet projekt. Folket skal stå for forandringerne – særligt de dårligst stillede skal stå i front.
 
I slutningen af 1980’erne uddannede han sig til laborant. Han har arbejdet med forskning i pesticider i Danmarks Miljøundersøgelser for Miljøministeriet i 18 år og har været tillidsmand for laboranterne i næsten lige så mange år og har blandt andet været med til at forhandle overenskomster med Finansministeriet. 
 
Økologisk landmand
 
I 1999 flyttede han med sin kone og to børn til et lille husmandssted fra år 1900 lidt uden for Roskilde og lagde de syv hektar jord om til økologisk produktion. Et familieprojekt, hvor alle gjorde en indsats og havde ansvar for at passe og pleje dyr og marker.  
 
- Et økologisk landbrug passede lige til mine holdninger og den måde, som jeg gerne vil bidrage til samfundet på. Der var også personlig udvikling for at se, om jeg rent fagligt kunne finde ud af det, siger han. 
 
Landbruget har han drevet i 20 år og blandt andet avlet 180 slagtesvin om året frem til 2017. Der var også kyllinger, får, gæs og heste på gården, og på markerne var der korn og kløvergræs. Kødet blev solgt på markeder eller fra gårdens egen butik. I dag er der ingen dyr ud over nogle katte, og han har solgt jorden fra. 
 
- Det kræver omhu, håndværk og stort kendskab til planter og natur at drive et økologisk landbrug. Det er vigtigt at vide, hvornår det er tid til at fjerne ukrudt, når det ikke bare kan sprøjtes væk, siger Jørgen Holst.
 
Badminton og venstrefløjsrock med Jørgen Holst på bas er det også blevet tid til. Fritidsaktiviteterne slår dog ikke det arbejdsmæssige virke.
 
- Jeg har brugt det meste af mit liv på arbejde og politik, siger Jørgen Holst. 
 

 
 
DSC_0025 Jørgen Holst.jpg 

Jørgen Holst skuer ud over Danmarks grænser og er blandt i gang med at hjælpe kurderne med at få etableret en økologisk landbrugsskole i Rojava. 

Ingen venner
 
Siden 2015 har Jørgen Holst samlet penge ind i sin forening Økologisk Rojava. Formålet er at få etableret en økologisk landbrugsskole i det kurdiske område Rojava i Syrien. Han besøgte Rojava i 2017 under krigen mod Islamisk Stat blandt andet for at sætte gang i forsøg med kløvergræs, der ifølge ham er en motor i økologisk landbrug, fordi kløvergræs binder kvælstof fra luften i sine rødder. 
 
- Kurderne har ingen venner blandt jordens nationalstater, det er kun folkelige kræfter, der bakker dem op. Der er overensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør. Og det er jo også mit motto, siger Jørgen Holst. 
 
Ifølge Jørgen Holst har kurderne forstået, at mangfoldighed i politik er nødvendig for at opbygge et godt civilt samfund. Liberale og socialister arbejder sammen om at få en stat op at stå. Uenighederne kan de debattere, når alt andet er kommet på plads. 
 
- Begge parter vil blandt andet gerne have flere skoler, gode veje at køre på og sygehuse, der kan behandle befolkningen. De har besluttet sig for at arbejde sammen om de fælles mål, fordi det er vigtigere for dem, end de områder, de er uenige om, siger Jørgen Holst. 
 
Det er også ud fra den forståelse, at Jørgen Holst arbejder med grøn omstilling, regionale udvikling og sundhed i Region Sjælland. 
 
- Jeg prøver at samarbejde med alle partier og personer, som vil udvikle samfundet mere retfærdigt, mere økologisk og mere klimavenligt.
 
Interviewet er fra februar 2020
 
Tekst og foto: Bo Aagaard Simonsen
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
03.03.20
Opdateret
04.03.20
Link til denne side: