Søg
 

Flemming Damgaard Larsen

Som udvalgsformand i Roskilde Amt havde Flemming Damgaard Larsen især to mærkesager: Dobbeltrettede cykelstier og trafikregulerede lyskryds på amtets veje.​​

​Den tro partisoldat

Han har siddet i amtsrådet, i kommunalbestyrelsen, i Folketinget og i Regionsrådet. Som ung kørte han tæt parløb med Anders Fogh Rasmussen, han er en haj til slægtsforskning, han er forelsket i små øer, og han har bevaret sin sjællandske dialekt.

 
  • Bopæl: Kirke Hyllinge
  • Parti: Venstre
  • Født:1951
 
Egentlig burde dette portrætinterview indtales som lydbog. Med hovedpersonen Flemming Damgaard Larsen som oplæser. Han har nemlig gennem foreløbig 67 år formået at holde fast i sin uforfalskede sjællandske dialekt i en tid, hvor dialekter er på retur overalt i Danmark.
 
- Ja, jeg har ofte fået kommentarer om mit sprog, men jeg kan ikke selv høre det. Sådan har jeg bare altid talt, siger Flemming Damgaard Larsen, der hele livet har boet i Kirke Hyllinge, midtvejs mellem Holbæk og Roskilde.
 
Her havde forældrene en vognmandsforretning, og som dreng kørte Flemming rundt på egnen med sin far og hørte ham tale politik med landmændene. Faderen var politisk interesseret og blev et par gange opstillet til det daværende sogneråd for Venstre, uden at blive valgt. Sidenhen skiftede han parti til CD og blev valgt til kommunalbestyrelsen i Bramsnæs i 1974.
 
Samme år blev Flemming også valgt for første gang, og det blev starten på en slags parløb mellem far og søn, som i alt kom til at sidde sammen i kommunalbestyrelsen i 28 år og blandt andet kom i Guiness Rekordbog på den konto!
 
 

Eftertrykkeligt comeback

Siden er Flemming Damgaard Larsen blevet valgt et utal af gange og på så mange politiske platforme, at han kandiderer til en ny omtale i rekordbogen! Udover kommunalbestyrelsen har han siddet i amtsråd, Folketinget og nu også Regionsrådet, hvor han gjorde et eftertrykkeligt comeback til det regionale niveau ved seneste valg.
 
Først overhalede han en række af partifællerne ved opstillingsmødet, og dernæst gentog han øvelsen ved selve valget, hvor han rykkede fra en plads som nummer otte på listen til en fjerdeplads blandt de 10 valgte Venstrepolitikere.
 
- Jeg er rigtig glad for nu også have stiftet bekendtskab Regionsrådet, hvor det er en af mine ambitionerne at arbejde for at få vores sygehusvæsen til at blive det mest effektive i hele Danmark. Samtidig er det væsentligt for mig, at vi tilgodeser alle de geografiske områder i regionen, så vi skaber tryghed for alle, uanset hvor man bor.
 
- Hvis jeg skal sammenligne med mine år i Roskilde Amt, er kulturen anderledes i dag. Meget bliver afgjort på embedsmandsniveau, og jeg føler ikke, at vi politikere har helt samme indflydelse og muligheder, i min tid i amtet.
 
 

Debatter som boksekampe

Venstre har været Flemming Damgaard Larsens parti siden de helt unge år, hvor den politiske interesse blev vakt allerede før konfirmationsalderen.
 
- Det var radio- og fjernsynstransmissionerne af debatterne i Folketinget, der tændte mig, husker Flemming Damgaard Larsen. 
 
- De var spændende, syntes jeg. Der blev virkelig gået til makronerne dengang, som i en boksekamp, og de fangede mig, så jeg også begyndte at gå til vælgermøder på egnen.
 
Som 14-årig meldte Flemming sig ind i Venstres Ungdom. Da han kom i gymnasiet, blev han aktiv i Liberale Gymnasiaster, og derfra gik det stærkt med diverse poster og bestyrelsesarbejde. 
 
- VU havde krav på en plads i den lokale Venstre-bestyrelse, så jeg kom også med her. Der var fem medlemmer i bestyrelsen og så mig. Tre landmænd, mejeribestyreren og en enkelt lønmodtager. Til møderne blev der ikke sendt dagsorden ud, og når vi var samlet, bestemte formanden, hvad vi skulle tale om. Som regel noget med flæskepriser og mælkenoteringen, så jeg fik da lidt indsigt i de ting, men syntes nok også, at der måske skulle ske noget andet.
 
- Derfor stillede jeg til et af møderne med et gammeldags regneark på kvadreret papir, som viste, at Venstre siden 1957 var gået tilbage ved samtlige valg. Jeg mente, at vi burde gøre noget, men det kom jeg ingen vegne med. Kommentaren fra de andre var bare, at det var udviklingen…
 
 

Parløb med Anders Fogh

Så gik det anderledes effektivt for sig i VU-regi, hvor Flemming Damgaard Larsen kørte tæt parløb med en ung herre, der senere blev ret kendt i politik, en vis Anders Fogh Rasmussen.

 Alliancen og samarbejdet mellem de to var så tæt, at Flemming i VU-kredse fik adskillige kæle- og øgenavne: Ordonnansen, løjtnanten, rigsantikvaren og væbneren, som det fremgår af en af biografierne om den senere statsminister.

Samme biografi rummer i øvrigt en forrygende historie fra et VU-sommerstævne i Jylland i begyndelsen af 70’erne, hvor Flemming og Anders var involveret i noget rævekagebagning og derfor låste sig inde på et kontor i den idrætshal, hvor stævnet foregik, og hvor de unge VU’ere også festede ved samme lejlighed.
 
 

Gemte sig på gulvet

Makkerparret havde trukket gardinerne for til kontoret, men de dækkede ikke helt, og man kunne se ind via en smal sprække. Pludselig banker det på døren, fordi en af festdeltagerne har efterladt sin jakke på kontoret. Flemming og Anders vil ikke lukke op. De andre skal ikke vide noget om rævekagen.

De kaster sig i stedet ned på gulvet for ikke at blive opdaget gennem gardinsprækken og bliver liggende her en rum tid, før de til sidst giver efter for den voldsomme hamren og udleverer jakken.

 I biografien, ”Fogh, historien om en statsminister”, kan man også læse, at Anders fik hjælp af Flemming, da han ville gøre sine hoser grønne hos en ung pige ved navn Anne-Mette. Aktionen lykkedes, eftersom samme Anne-Mette få år efter trak i hvid brudekjole og blev fru Rasmussen. 
 
 

50 år i Venstre

Medlemskortet til selve partiet blev indløst, da Flemming fyldte 18, og derfor kan han nu fejre sit 50 års jubilæum som tro partisoldat. 

Kommunalbestyrelsen i Bramsnæs blev, som nævnt, første stop i 1974. Her fik Flemming fik med en kampagne, rettet mod alle unge vælgere i kommunen. De fik hver et personligt brev fra den håbefulde politiker, med posten og med håndskrevet adresse, hvori han appellerede til dem om at lade de unge komme til fadet ved at give ham deres stemme.

- Det virkede! Jeg fik et kanonvalg og kom ind, og siden har jeg altså været medlem af en kommunalbestyrelse. I dag er det så i Lejre Kommune efter den seneste strukturreform for en halv snes år siden.

Undervejs blev det også til en lang karriere i Roskilde Amtsråd, hvor Damgaard Larsen de sidste 13 år frem til lukningen af amtet var formand for Teknik- og Miljøudvalget.

- Det var en god tid, nok den bedste i hele mit politiske virke, fortæller han.

- Arbejdet her var præget af substans og kvalitet. Der var en tilpas balance mellem afstand og nærhed til borgerne, og vi kunne som politikere virkelig gøre en forskel, mener jeg. Som formand for udvalget skrev jeg personligt under på samtlige breve til borgerne, når sagerne var afgjort. I dag sker det jo på mail og med en underskrift fra en embedsmand.

- Hvis jeg skulle gøre det hele om og kun kunne sidde ét sted, ville jeg vælge amtsrådet!
 
 

Karisma eller ej?

Flemming Damgaard tog første gang tilløb til Folketinget i starten af 80’erne. Mest for at prøve sig selv af i en valgkamp stillede han op i Holbæk-kredsen, uden de store forhåbninger:

- Jeg er ikke den karismatiske type, som folk vil stemme på! Det var jeg helt bevidst om, og Holbæk-kredsen har øvrigt altid været en taberkreds for Venstre, så selvfølgelig blev jeg da heller ikke valgt. 

- For ikke at få et image som den evige taber holdt jeg en lang pause, men en del år senere fik jeg så igen muligheden, denne gang i Roskilde-kredsen. Første gang med et pænt valg uden at komme ind, men ved valget i 2001, hvor Venstre fik så stor fremgang, kom jeg ind som nr. 52 ud af 56.

- Det var det valg, hvor der blev stemt til både byråd, amtsråd og Folketing på samme tid, og jeg fik personlig fremgang alle tre steder og blev valgt! Samtidig var jeg dog overbevist om, at jeg ville ryge ud af Folketinget igen ved næste valg.

 

Tripel-mandat i fem år

Flemming ville ikke svigte vælgernes tillid nogen af stederne, og da han som nævnt regnede med at ryge ud det ene sted næste gang, valgte han at bestride alle tre poster på én gang. 

- Og det ser jeg ingen problemer i overhovedet. Tværtimod er det kæmpe fordel, at man kan se, hvordan beslutningerne virker. Jeg brugte for eksempel meget af det, jeg har lært lokalt og regionalt, i min tid i Folketinget, ligesom det omvendte også var tilfældet.

Stik mod egne forventninger blev Flemming genvalgt til Folketinget, så det blev til i alt fem år med tripel-mandat, inden antallet af politiske tillidshverv røg ned til to, da amterne forsvandt og blev afløst af regionerne. Her traf han dog en beslutning om at ”nøjes” med byråd og Folketing, indtil årene som folketingsmedlem var forbi, hvilket skete i 2015.
 
 

Advokat og små øer

Uddannelsesmæssigt er Flemming Damgaard Larsen jurist, og han har da også arbejdet som advokat hos firmaer i Roskilde og Greve. Men i takt med, at det politiske arbejde greb om sig, blev det for svært at passe et fuldtidsjob, så bestallingen blev deponeret.

Til gengæld har Flemming i mange år advokeret for de små øer rundt om i Danmark. De står han hjerte meget nært, og han har et personligt tilhørsforhold til adskillige af dem. For eksempel sidder han i Ærø Museums bestyrelse, og han har været formand for Læsø Kur, en institution for psoriasisramte.

- Ja, jeg har arbejdet meget for de små øer, og jeg er altid med til generalforsamlingen i Sammenslutningen af Danske Småøer, fortæller Flemming, som ved regionsrådsvalget fik ”betalt lidt tilbage” af de otte småøer i Region Sjælland: Mens Venstre gik tilbage på fastlandet, gik partiet frem på samtlige øer, og på Askø fik Flemming halvdelen af samtlige stemmer.

- Men det er altså også en meget lille ø, griner Venstre-veteranen…
 
 

Ikke i familie med Kejser Augustus 

Fritid er der ikke voldsomt meget af, men når den optræder, er slægtsforskning Flemming Damgaard Larsens helt store passion.

Ligesom med politikken går interessen helt tilbage til drengeårene, og da hans slægt på mødrene side stammer fra Fyn, foregik en stor del af forskningen på Landsarkivet i Odense. 

 
 
- Jeg besøgte ofte min mors moster på Fyn, og aftalen med hende var, at hvis jeg gravede hendes have, kunne jeg bruge resten af tiden, som jeg ville. Det gik lynhurtigt med den have, kan jeg godt fortælle…

I dag er slægtsforskning blevet meget lettere med computere og særlige programmer, og Flemming råder over et kæmpearkiv med over 13.000 navne. Både fra hans egen slægt, fra lokale slægter og fra kongefamilien, og han har opnået så stor færdighed i disciplinen, at han ofte får forespørgsler om at hjælpe med at finde frem til andres forfædre.

Selv er han nået tilbage 1400-tallet med sin egen slægt, og en overgang troede han, at han var kommet endnu længere tilbage:

- Jeg mente at have fundet ud af, at jeg langt ude stammer fra den romerske Kejser Augustus. Derfor købte jeg en lille skulptur af ham. Da jeg viste mine resultater til en historieprofessor, fik jeg et notat retur, hvoraf det fremgik, at det da vist ikke passede helt. 

- He-he, man kunne så også sige, at det da nok er meget godt for Augustus, for så er det jo gået noget tilbage for slægten!

 
Skulpturen af Kejser Augustus endte Flemming med at forære til sin søn, som i mellemtiden er blevet voksen, men stadig har den stående i sin lejliged! 
 
Tekst og foto: Gert Ellegaard
 
Interviewet er fra januar 2019.
 
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.03.19
Opdateret
05.09.19
Link til denne side: