Søg
 

Camilla Aff Bredegaard

Det lidt usædvanlige ”Aff” i Camillas navn er faktisk et fornavn og har med hendes hollandske aner at gøre.​​​​​​​

​Husk, at forruden er større end bakspejlet

Camilla Aff Bredegaard ville ikke ende som de to sure balkongamlinge fra The Muppet Show, og så gik hun aktivt ind i politik. Hun ville havc indflydelse i forhold til de beslutninger, hun i sit arbejdsliv som sygeplejerske oplevede som meningsløse og frustrerende.​

​- Jeg vil egentlig gerne gøre en af mine patienters ord til mine egne, fordi det var et så smukt formuleret livssyn.

- Patienten skulle udskrives og i den forbindelse efterlade en besked til den næste patient, det er noget, vi bruger her i Psykiatrien. Beskeden lød sådan: Der er jo en grund til, at forruden er større end bakspejlet – og jeg skal jo hjem og se fremad!

Den lille historie fortælles af Camilla Aff Bredegaard, afdelingssygeplejerske i Akutmodtagelsen i Psykiatrien i Vordingborg og regionsrådsmedlem. 

Blandt andet. For Camilla har gang i så mange ting, at der skal kalendergymnastiske færdigheder til for at få enderne til at nå sammen. Hun er frivillig i et kulturhus i Præstø, hvor hun bor, hun er engageret i stop madspild, og så kører hun sit helt eget ”dyneprojekt” sammen med regionsrådskollegaen og partifællen Felex Pedersen.

Tårer i øjnene
Dyneprojektet går ud på at forsyne socialt udsatte med dyner, hovedpuder, sengesæt og håndklæder, som Camilla og Felex samler sammen på forskellige københavnske kollegier. Ting, der ellers ville være blevet smidt ud.

Det politiske makkerpar har etablering en indsamlings- og vaskeordning og kører selv rundt til trængende og sårbare personer og familier for at aflevere tingene. 

- Vi får omkring 200 sæt hver tredje måned, og du skulle bare se min stue, når det er hentet! Så pakker jeg det hele i plastiksække med hjælp fra en veninde. Når vi så til sidst afleverer det til folk, kan jeg blive helt ydmyg i situationen over for eksempel at opleve, at modtagerne står med tårer i øjnene af lutter taknemlighed.
Fælleskab
Den form for frivilligt arbejde matcher perfekt med de værdier, som Camilla Aff Bredegaard sværger til og forsøger at være tro over for. Fællesskab, solidaritet og lighed.​

- De værdier ligger dybt i mig og stammer måske helt tilbage fra mit barndomshjem i Dragør, hvor min far var politisk aktiv, stiftede et tværpolitisk parti og endte i kommunalbestyrelsen, mens min mor var en inkarneret arbejderpige af dem gammeldags slags, mindes Camilla, der dog først selv blev politisk aktiv i en sen alder.​

- Indtil for ganske få år siden gik det hele op i familie, uddannelse og arbejde, men da mine to børn var blevet store og flyttede hjemmefra, greb jeg mig selv i at sidde foran fjernsynet og brokke mig over en masse ting. Noget a la de to negative gamle herrer på balkonen i The Muppet Show.

- Nej, det skal alligevel være løgn, tænkte jeg, og så meldte jeg mig ind i Socialdemokratiet i Vordingborg. Kort efter var der opstillingsmøde til kommune- og regionsvalget, og her blev jeg på en måde taget med bukserne nede, da der blev peget på mig som kandidat til Regionsrådet.

- Det var et af de øjeblikke, hvor man på et splitsekund kommer ud for et valg, og jeg valgte så at gribe bolden, fordi jeg også mente og stadig mener, at jeg har noget at byde ind med på den regionale bane.

- Gennem mit arbejdsliv som sygeplejerske har jeg kæmpet mange kampe mod tiltag og beslutninger, som ud fra et fagligt og behandlingsorienteret syn har været meningsløse og frustrerende at arbejde med, så jeg ville ind og have indflydelse. Samtidig tænkte jeg, at det ikke var i orden at sidde hjemme i sofaen og have alle mulige meninger både negative og positive, jeg måtte blive aktiv og handle.

Camilla Aff Bredegaards job som afdelingssygeplejerske i Psykiatrien i Vordingborg passer perfekt med hendes private engagement, der også ligger hos de psykisk syge, de svage og de sårbare mennesker i samfundet.​

Spejler virkeligheden
Én anden og måske mest afgørende faktor for beslutningen var ambitionen om at virke som et spejl mod virkeligheden i forhold til den politiske verden.

- Jeg ville gerne fortælle de andre politikere og administrationen om det, jeg selv oplevede i den virkelige verden. Som den ser ud for medarbejderne på sygehusene og for patienterne og de pårørende. Det er vigtigt for mig, at der bliver fortalt om den virkelighed. Jeg plejer at sige, at en af mine opgaver er at realitetskorrigere tingene i forhold til det, der bliver fremlagt.

- Regionen er på mange måder som en supertanker, der sejler lidt af egen drift, og det kan godt være frustrerende for en handlings- og løsningsorienteret type for mig at skulle lære, at processerne ofte er langvarige. Men jeg synes selv, at jeg har lært også at kunne navigere i det politiske rum – og stadig udfylde en vigtig rolle ved at bringe lidt virkelighed ind i det rum. Mange har slet ikke selv erfaringer at kunne trække på, og andre har måske forladt arbejdsmarkedet for mange år siden.

25 års jubilæum
Det var lidt tilfældighedernes spil, at Camilla selv blev sygeplejerske. Egentlig ville hun være ingeniør, men studierne blev for kedelige, syntes hun og tog i stedet et job som ufaglært på et plejehjem på Nørrebro i København.

- En dag kom afdelingssygeplejersken til mig og sagde, at jeg da skulle være sygeplejerske, og tja, hvorfor ikke, tænkte jeg og søgte ind på uddannelsen. Det var overhovedet ikke det dér med at ville være noget for andre mennesker. Det var mere sådan, at hvis du som afdelingssygeplejerske synes det, så kan jeg da godt prøve.​

- Til gengæld har jeg ikke et øjeblik fortrudt. Det er pragtfuldt at være sygeplejerske, og jeg elsker mit fag, der jo også rummer mange af de bløde værdier, jeg selv har.

I år (2019, red.) kan Camilla fejre 25 år jubilæum i faget, og hun har været ansat i Vordingborg de sidste 21 af årene. Som leder, for hun blev allerede i sine første år efter uddannelsen afdelingssygeplejerske, igen en smule tilfældigt, fordi hendes daværende arbejdsplads på Amager stod uden en leder.

Det har derimod ikke været spor tilfældigt, at Camilla gik all in i sit nye virke og tog diverse lederuddannelser, inkl. en master i offentlig ledelse.

- Jeg har et stort drive og synes selv, jeg knokler, men jeg ved også, at det stopper her, og at jeg ikke skal højere op i hierarkiet. Lige så spændende og interessante, møder kan være, lige så meget har jeg brug for at have noget i hænderne og at have kontakten til mine patienter.​

Interviewet er fra 2019.

Tekst og foto: Gert Ellegaard, Koncern Kommunikation og Presse.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.12.19
Opdateret
30.01.20
Link til denne side: