Krav til dokumentationsrapport
Når du aflevere en dokumentationsrapport, skal den indeholde følgende:
- Kort over ejendommen med nordpil, matrikelgrænser, kloakker mv. og et detailkort over udgravninger med markering af prøvetagningssteder.
- Beskrivelse af det udførte arbejde (gravearbejde, bortskaffelse og tilkørsel af jord, udlægning af signalnet og membraner, bortskaffelse af installationer mv.) samt syns- og lugtindtryk
- Dokumentation for det udførte arbejde i form af fotos, vejesedler, kvitteringer for bortskaffelse af installationer mv.
- Analyseresultater med angivelse af analysemetoder samt en beskrivelse af hvor og hvordan prøverne er udtaget og behandlet - herunder geologi, tegn på forurening (lugt, misfarvning) mv.
- Redegørelse for evt. efterladt forurening og risikoberegning i forhold til den aktuelle/påtænkte arealanvendelse samt i forhold til grundvand og målsat overfladevand, hvor det er relevant (spørg regionen, hvis du er i tvivl)
-
Et koncentrat af dokumentationskravene opstillet i punktform kan du se ved at klikke på følgende link
Krav til dokumentationsprøver
En frivillig oprensning af en jordforurening vil som regel have til formål at undgå kortlægning af forureningen eller at få ophævet en eksisterende kortlægning af forureningen. For at regionen kan godkende en frivillig oprensning, skal der udtages dokumentationsprøver til kemisk analyse fra den endelige udgravning på én af følgende måder:
- Hvis den bortgravede forurening var ensartet fordelt i jorden (typisk tjærestoffer, tungmetaller og andre faste/tungtflydende stoffer), udtages dokumentationsprøver som blandeprøver bestående af 5 delprøver. Der udtages mindst én blandeprøve til kemisk analyse for hver 7x7 meter i bunden af udgravningen og mindst én blandeprøve til kemisk analyse for hver 7x2 meter af udgravningens sider, dog mindst 2 blande-prøver fra siderne i alt.
- Hvis den bortgravede forurening har bredt sig i bånd i jorden (typisk olie og andre letflydende stoffer) eller over et begrænset område (hot-spot), udtages dokumentationsprøverne som enkeltprøver. Prøverne udtages, hvor der ud fra feltobservationer i forbindelse med gravearbejdet vurderes at være størst risiko for, at der kan være efterladt restforurening. Der udtages mindst én prøve fra bunden af udgravningen og mindst én prøve fra hver side af udgravningen typisk med en prøve pr. ca. 20-40 m2. Antallet skal dog altid fastlægges på baggrund af en vurdering af den konkrete sag, herunder den lokale geologi, dybde og mægtighed af forureningen, evt. tilstedeværelse af grundvand m.v. Er forureningen f.eks. sket i inhomogen jord, som ler med sandslirer eller ved nedgravede kloakker, kabler m.v. kan der være behov for at udtage ekstra dokumentationsprøver.
Prøveudtagningen skal begrundes og beskrives udførligt med fotos og prøvetagningsdybde og indtegnes på et målfast kort med angivelse af udgravningens kanter, udgravningsdybder, signaturforklaring, bygninger, matrikelgrænser og andre relevante forhold. Prøverne analyseres for alle relevante stoffer.
Hvis der efterlades restforurening, skal den efterladte forurening rumlig afgrænses, og der skal udtages jordprøver til kemisk analyse til koncentrationsbestemmelse. Den efterladte forureningsmængde skal beregnes, og der skal udarbejdes en risikovurdering, således at regionen kan vurdere, om forureningen skal kortlægges, eller om den kan betragtes som en bagatel, som ikke kortlægges.
Krav til tilbagefyld af jord
Vælges det at tilbagefylde "ren" jord, skal renheden af denne dokumenteres, enten ved prøver eller på baggrund af historik. Tilført jord og materialer skal godkendes af kommunen og regionen.
Det miljøtekniske tilsyn har ansvaret for at tilkørt jord og materialer er rene.