Søg aktindsigt
Her kan du læse om, hvordan du får udleveret de dokumenter, som Region Sjælland har om jordforurening på en ejendom.
Sådan søger du aktindsigt
Hvis du ønsker aktindsigt, så skal du sende os en mail på:
jordforurening@regionsjaelland.dk, hvori du oplyser:
- Den mailadresse, som aktindsigten skal sendes til
- Adresse og matrikelnummer på den ejendom, som du ønsker aktindsigt i
- Dit telefonnummer
Hvor lang tid tager det?
Når vi modtager din aktindsigt, finder vi materialet frem til dig. For langt de fleste sager sender vi materialet til dig indenfor 7 arbejdsdage. Hvis sagen er meget omfattende, så kan der gå lidt længere tid end 7 dage.