Undersøgelsen dækker over 4.500 borgere og 1.000 virksomheder. Besvarelserne viser, at 70 pct. er bekymrede for ændret vejr som følge af klimaforandringer. En tilsvarende andel ønsker en helhedsorienteret indsats, hvor ting som trivsel og biodiversitet tænkes med når vi tilpasser os til klimaforandringer.
Undersøgelsen viser at der mangler viden om, hvordan vi konkret beskytter boliger og virksomheder. Mere end hver fjerde ved ikke om det er borgeren selv eller det offentlige, der har ansvaret, og skal betale for udbedring af skader, hvis oversvømmelser rammer på privat ejendom.
Flertallet er bekymrede for oversvømmelse, men over 70% siger at deres bolig har ingen eller meget lille sandsynlighed for at blive oversvømmet. Graden af bekymring varierer i landsdele, men undersøgelsen viser at bekymringen er særlig høj i udsatte områder, for eksempel omkring Køge bugt.
Vi har nu et konkret billede af, hvor forberedte borgere og virksomheder er på de klimaforandringer, som samfundet desværre allerede oplever konsekvenserne af. Den viden skal vi nu bringe i spil i samarbejde med kommunerne når vi tilpasser os fremadrettet.