Søg
 

DK2020 - klimaplaner for hele Danmark

I et nyt klimapartnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner inviteres samtlige af landets kommuner til at blive en del af klimaprojektet DK2020.

DK2020_Logo_tagline.png

Klima er en stærk regional- og kommunalpolitisk dagsorden. Kommunerne har i årevis arbejdet målrettet på at fremme den grønne omstilling og reducere CO2-aftrykket, og i regionerne har man vedtaget ambitiøse mål for klima og bæredygtighed.

Nu skal et stort, fælles bidrag på 45 mio. kroner fra Realdania, KL og landets fem regioner sætte turbo på det arbejde og give samtlige af landets kommuner mulighed for at udvikle sammenlignelige klimaplaner med et ambitionsniveau, der lever op til Paris-aftalen. Metoden til disse klimaplaner er udviklet af det ambitiøse internationale bynetværk C40. Det er første gang at C40's standard for klimaplanlægning bliver brugt i den her skala, og dermed er landets kommuner med til at skrive verdenshistorie i klimakampen.
 
Region Sjælland skal sammen med det lokale Kommune Kontakt Råd (KKR Sjælland) drive det sjællandske sekretariat – Sjællands Klimaforum – hvor kommuner i vores region kan få sparring og støtte til udviklingen af klimaplanerne.
 
Alle landets kommuner kan fra d. 17. september og frem til 21. oktober søge om at blive en del af 'DK2020 - klimaplaner for hele Danmark'.
Oprettet
07.10.20
Opdateret
09.10.20
Link til denne side:

Er din ejendom forurenet?

Er din ejendom forurenet?

Tjek, om din ejendom er forurenet på vores forureningskort.