Søg
 

Klinisk Biokemisk afdeling

Forskning på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

​Hovedforskningsinteresser er immunsystemets modulering og funktion under graviditet og ved visse graviditetskomplikationer som svangerskabsforgiftning (præeklampsi), nedsat fertilitet, gentagne spontane aborter (abortus habitualis) og assisteret reproduktion. Et andet fokusområde er cancerimmunologi og dermed forskning i immunsystemets respons på kræft og modulering af dette respons ved interaktion med cancerceller.

Forskningsaktiviteterne er organiseret i Center for Immunregulering og Reproduktionsimmunologi (CIRRI) samt The ReproHealth Research Consortium ZUH.
 
Primære forskningsområder:
Regulering af immunsystemet - Omhandler både klinisk relaterede og mere basalvidenskabelige undersøgelser af regulerende mekanismer i immunforsvaret. Disse studier har betydning for en bedre forståelse af mange forskellige immunrelaterede sygdomme.
 
Reproduktionsimmunologi - Undersøgelser af de molekylære og cellulære mekanismer, der modulerer kvindens immunsystem ved kontakten med det delvist vævsfremmede foster under en graviditet. En dysfunktion af disse mekanismer kan have betydning for udvikling af præeklampsi (svangerskabsforgiftning), gentagne spontane aborter og succes ved assisteret reproduktion.
 
Cancerimmunologi - Der forekommer normalt immunceller i mikromiljøet omkring en kræfttumor, og de besidder anti-tumoraktivitet. Denne aktivitet nedreguleres ofte af signaler fra tumoren, hvilket kan føre til en væsentlig dårligere prognose for patienten. Vi forsøger at klarlægge specifikke mekanismer, der medfører, at canceren undviger kroppens immunrespons (tumor escape). I en række forskningsprojekter undersøger vi bl.a. betydningen af immunmarkørprofiler for immunreguleringen og immunsystemets respons mod kræftcellerne lokalt i og omkring kræftknuden. Resultater fra disse undersøgelser kan få betydning for forbedringer af cancerimmunterapibehandling.
 
 

Tilbage

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
26.05.20
Opdateret
28.05.20
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Sundhedsstrategisk Planlæging - Lægeuddannelsen
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 93 57 66 26