Søg
 

Om Broen

Her kan du få et indblik i Broen til Bedre Sundhed - vores baggrund, formål, historie, metode og indsatser.

​Broen til Bedre Sundhed er et unikt udviklingsprogram, der skal skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. 

Programmet blev lanceret tilbage i 2014 og havde oprindelig til formål at sætte fokus på Lolland-Falster. Nærmere bestemt borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommuner, der generelt havde en kortere gennemsnitlig levetid og en større ulighed i sundhed end andre steder. 

Siden 2014 er der gennemført en bred vifte af indsatser: Fra aktiviteter i skolen, med gratis skolemad og cykler som klassesæt, til indsatser for udsatte borgere eller tilbud til familier, hvor alkohol fylder for meget.  

Undervejs har det været en vigtig del af Broens arbejde at udvikle og indsamle viden og erfaringer, så det kan skabe værdi og også komme andre til gavn i en større regional, national eller international kontekst. 

Broen til Bedre Sundhed har derfor med årene udvidet det geografiske fokus, og flere af Broens indsatser fra Lolland-Falster er i dag også implementeret i andre kommuner. 

Du kan læse mere om vores mål, metode og aktiviteter i menuen til venstre. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. 
Oprettet
18.01.16
Opdateret
21.01.22
Link til denne side:


 

 Kontakt

 
Broen til Bedre Sundhed
Alléen 15

Sekretariat
Annette Palle Andersen, programleder
Telefon: 29 17 46 36