Broen til Bedre Sundhed arbejder ud fra Institute of Healthcare Improvements metodeprogram. Et vigtigt fundament for Broens arbejde.
Særligt gælder:
Vi arbejder efter mål. Se vores målhierarki for indsatsen på Lolland-Falster her: Link til afsnit om mål.
Vi evaluerer vores resultater, og understøtter alt med data. Se f.eks. vores ledelsesrapporter og evalueringer.
Vi arbejder ud fra evidens. Vi vælger kun de indsatser, hvor der er evidens for en effekt, eller et behov for at udvikle ny viden.
Vi begynder i det små og skalerer op - f.eks. efter 5:25-modellen, hvor vi begynder med 5 deltagere og skalerer op til 25, 125 og til sidst 625. Se f.eks. Sammen om min vej.
Vi bruger forbedringsmodellen PDSA til at udvikle og tilpasse vores indsatser. Se igen Sammen om min vej som eksempel.
Se Broens samlede metodepræsentation fra Lolland-Falster her.
Der er desuden mere information om metode og forbedringsarbejde i Forbedringsakademiet hos Produktion, Forskning og Innovation i Region Sjælland. Her finder du også skabeloner og relevante artikler, som du kan bruge i dit eget arbejde.
6 indsatsområder
Broen til Bedre Sundhed har i indsatsen på Lolland-Falster arbejdet ud fra seks indsatsområder. Hvert indsatsområde har haft sin egen vision og en række mål. Nærmere bestemt 3-5 SMART-mål, som man kan måle på løbende.
Du kan læse om de seks indsatsområder her.
Broen til Bedre Sundhed arbejder desuden med en række ”driver-diagrammer”. Det er diagrammer, der går ud på at vise, hvad der skal til, for at nå de forskellige mål. F.eks. kan et godt arbejdsmiljø være en "driver" for at få større sundhed på arbejdspladsen.
Driverdiagrammet er dermed et redskab til at;
Man skelner mellem primære og sekundære drivere. De primære drivere er de vigtigste forhold – de påvirker vores proces direkte og er afgørende for, om vi når vores mål.
De sekundøre drivere er forhold, som er nødvendige for, at vi kan opnå de primære drivere. De hjælper til at identificere hvilke forbedringer og forandringer, der kan prøves af, for at påvirke de primære drivere.
Viden
I Broen til Bedre Sundhed vælger vi indsatser og aktiviteter efter hvor der er evidens for en effekt, eller et behov for at udvikle ny viden. Vi afdækker eksisterende viden og erfaringer på området, før vi sætter en indsats i værk.
Det sker ud fra:
- Litteratursøgninger i PubMed og Cochrane Library: Videnskabelige artikler (meta-analyser, RCT, observationelle studie (follow up), case-kontrolstudier, tværsnitsundersøgelser, MTV-rapporter m.m.).
Link til vejledning til PubMed klik her.
- Publikationer fra styrelser. F.eks. Sundhedsstyrelsen.
- Publikationer fra patientforeninger. F.eks. Diabetesforeningen.
- Rapporter og publikationer fra kommuner og regioner.
I forhold til metode-litteratur bruger vi særligt:
- Kompendium fra Jacob Anhøj: Kompendium i Kvalitetsudvikling.
- Anbefalet litteratur fra Forbedringsagetuddannelser.
- Publikationer, rapporter eller litteratur anbefalet af Institute for Healthcare Improvement (IHI).
Vi vælger videnskabelige artikler om det aktuelle emne ud fra evidenshierarkiet; jo højere op i ”kransekagen”, jo bedre.
Det brede sundhedsbegreb
Broen til Bedre Sundhed arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb. Det handler ikke kun fravær af sygdom og svækkelse, men også om livskvalitet eller det, der i WHO’s oprindelige sundhedsdefinition kaldes psykisk og socialt velbefindende.
Der bliver sat fokus på sundhed og på de forhold og processer, som skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet.
Centrale elementer er borgerinddragelse, hverdagsliv, politiske rammer, tværsektorielt samarbejde og forudsætninger for at leve et sundt liv.
Dahlgren og Whitehead har i 1991 udformet nedenstående figur, som illustrerer de faktorer der har betydning for hvordan der opstår ulighed i sundhed:
I midten står det enkelte individ, defineret ved arv, køn og alder. Faktorer der som udgangspunkt er uforanderlige.
De øvrige lag i figuren kan både have positive og negative effekter på helbredet.
Nærmest er de individuelle livsstilsfaktorer og dernæst de sociale relationer og fællesskaber.
Næstyderst er de faktorer, der er relateret til levevilkår og yderst har vi de samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige vilkår og rammer.
De forskellige niveauer i modellen spiller sammen. Eksempelvis afhænger en persons livsstil såvel af arv, køn og alder, som af de sociale relationer og af levevilkår (uddannelse, arbejdsforhold mv.).
Generelt har forskningen i folkesundhed igennem årene flyttet sig længere og længere ud ad i cirklerne – Fra fokus på individ, til fokus på livsstil, fællesskaber og levevilkår, og til det indbyrdes samspil mellem de forskellige determinanter for sundhed.
Kilde: Dahlgren et al., 1991