Søg
 

Begge Hjul på Jorden

Begge Hjul på Jorden skal sikre cykler som klassesæt og gode rammer for læring i det fri.

​Nu skal eleverne på fire skoler på Lolland-Falster trampe lidt ekstra i pedalerne. Som et led i Sund Uddannelse og Broen til Bedre Sundhed er der indkøbt mere end 100 cykler og lagt op til aktiviteter, der skal træne både cykel- og trafikfærdigheder.

Samtidig er Professionshøjskolen Absalon i færd med at udvikle nye digitale undervisningstilbud til brug i det fri. F.eks. med udendørs undervisningsspots med lokal information via kommunernes fælles app Naturlandet Lolland-Falster. Der er desuden et stort fokus på følgeforskning og på at skabe rammer, hvor alle kan være med. Uanset forudsætninger.

I første omgang gælder det Søndre Skole Holeby og Søndre Skole Rødby i Lolland Kommune, og Sakskøbing Skole og Eskilstrup Skole i Guldborgsund Kommune.

Tom Larsen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, fortæller:

”Det er sundt at cykle og vi har en smuk natur, med et væld af historiske og kulturelle oplevelser. Det skal vi udnytte. Men det er ikke alle, der har en cykel eller kan få den med i skole. Det er derfor en stor gevinst, at vi nu kan tilbyde cykler som klassesæt og aktiviteter, der kan understøtte en god oplevelse med læring i det fri”.

TrygFonden har doneret 1,85 mio. kr. til Begge Hjul på Jorden. Herudover bidrager CELF og Produktionsskolen i konceptets praktiske del, så de nye cykler altid står klar i lovlig og funktionsdygtig stand.

Kom til stor åbning

Det hele bliver fejret ved to store åbningsfester:

Mandag den 4. september 2017:

  • Kl. 9.00 på Søndre Skole Holeby i Lolland Kommune
  • Kl. 11.00 på Sakskøbing Skole i Guldborgsund Kommune

Samme dag åbner Cyklistforbundets landsdækkende kampagne
”Alle Børn Cykler” (ABC).

Begge steder vil der være et festligt arrangement, når eleverne bliver sendt ud på deres første tur.

I Holeby fortætter eleverne desuden videre til Maribo til et trafikkursus.


Fakta -
Begge Hjul på Jorden skal sikre;

  • At alle elever har adgang til en cykel: Der skal være cykler som klassesæt på skolen, i lovlig og funktionsklar stand.
  • At alle elever kan cykle: Der skal være tilbud, der kan træne de basale cykelfærdigheder og færdselsregler.
  • At der er lettilgængelige undervisningsmaterialer: Der er behov for at sammenkoble udendørs undervisningsspots med lokal information, lydfiler og videomateriale.
  • At der bliver udviklet nye koncepter for fællesskab i det fri: Der skal være faste og forudsigelige rammer for skolens cykelliv, så alle kan være med.

Læs den fulde projektbeskrivelse her: Begge Hjul på Jorden.

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
18.08.17
Opdateret
25.03.19
Link til denne side:


 

 Kontakt

 
Broen til Bedre Sundhed
Alléen 15

Sekretariat
Annette Palle Andersen, programchef
Telefon: 29 17 46 36

Marlene Olsen, sekretær
Telefon: 42 28 57 03

Brian Borg Andersen, kommunikationskonsulent
Telefon: 93 57 78 53

Helle Bergholdt, analysekonsulent
Telefon: 93 57 00 17

Ditte J. Rasmussen, analysekonsulent
Telefon: 24 41 82 14

Kristine Binzer, lægefaglig konsulent
E-mail: kbi@regionsjaelland.dk

Projekter:

Sund Uddannelse, Begge Hjul på Jorden og Hjernemad
Kontakt sekretariatet ved behov for info.

Familie & Alkohol
Gitte Aagaard, telefon: 25 18 06 81

Sammen om min vej
Projektet er i drift.
Er du borger, kan du kontakte Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Guldborgsund:
Telefon: 25 18 06 48. E-mail:
forvisitering@guldborgsund.dk

Skriv "Særlig koordineret indsats" i emnefeltet.

Lolland
Telefon: 29 43 07 33. E-mail:
socialogarbejdsmarked@lolland.dk

Skriv "ROK Lolland" i emnefeltet. Kontakt sekretariatet ved behov for info.

Sygehusene 2022

Sygehusene 2022

Ny sygehusstruktur skal realiseres frem til 2022.