Søg
 

Hjernemad

Gratis mad til skoleelever

Hjernemad blev udviklet i 2016 og var oprindeligt et tilbud til skolebørn på alle skoler i Lolland Kommune og seks skoler i Guldborgsund Kommune. Senere er indsatsen blevet bredt ud, og foregår nu også i andre kommuner. Blandt andet i Vordingborg og Kalundborg. 

Med Hjernemad kan eleverne få gratis morgenmad og i visse tilfælde også lidt mellemmad, hvis de har behov. 

Målet er at give eleverne en sund start på dagen, grundlægge gode vaner og skabe de bedste forudsætninger for, at de kan få mest muligt ud af deres undervisning. På sigt kan det være med til at understøtte at flere får en ungdomsuddannelse. 

Den gratis mad bliver leveret af FødevareBanken, som er en non-profit organisation, der siden 2009 har haft succes med at gøre ”madspild til måltid”, ved at indsamle, fordele og distribuere overskudsmad fra landbrug, supermarkeder og fødevareproducenter til nye formål. ​ Hjernemad er på den vis også med til at minimere madspild. 

TrygFonden har støttet indsatsen og gjort det muligt for FødevareBanken at åbne en ny rute mod syd til Vordingborg og Lolland-Falster. Hjernemad er således et unikt samarbejde på tværs af kommuner, region, TrygFonden og fødevareBanken. 

Evaluering​

Hjernemad blev evalueret ved udgangen af 2017 efter et år i drift. Og selvom et år er kort tid, viste evalueringen, at Hjernemad gav bedre trivsel, mere energi og større koncentration.
Se pressemeddelelse om evalueringen her:
Gratis morgenmad giver trivsel og koncentration
Se det samlede materiale her:
Åbning af Hjernemad
Se pressemeddelelse om Hjernemad, og nyhed og billeder fra åbning af Hjernemad her: Åbningsfest
Læs desuden artikel om Hjernemad fra Danske Kommuner januar 2017:
En mæt elev lærer bedst​

Er du fagperson? 
Download skema til registering af gæster i cafeen her: Skema
Der er desuden plakater, flyers og andet materiale til Hjernemad her: Download materialer
FødevareBanken har desuden udgivet en guide til hvordan man opretter en god morgenmadsklub. Den kan du hente her: 
Kontakt eventuelt fødevareBanken for mere information. 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
21.11.16
Opdateret
21.01.22
Link til denne side:
Andre sider under Broen til Bedre Sundhed


 

 Kontakt

 
Broen til Bedre Sundhed
Alléen 15

Sekretariat
Annette Palle Andersen, programleder
Telefon: 29 17 46 36