Søg
 

Om Danmark Redder Liv

Projektet Danmark Redder Liv er baseret på et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, FirstAED og Dansk Folkehjælp

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=e6b5f498495c62e0ff72156e84fbb089&source=embed&photo%5fid=34897888">

Klip fra TV2 Øst

Flere overlever hjertestop


Danmark ligger helt i top, når det gælder om at få folk til at overleve efter hjertestop udenfor sygehus. Hvert år får ca. 3.500 personer hjertestop uden for sygehus. Antallet af overlevende er steget fra knap 150 personer i 2002 til over 500 i 2014. En af årsagerne til dette er, at antallet af tilfælde, hvor der ydes hjerte-lungeredning før ambulancens ankomst er steget fra 19 % i 2002 til 66 % i 2014.

Flere giver livreddende førstehjælp

Det flotte resultat hænger sammen med danskernes vilje og evne til at give hjerte-lungeredning og bruge en hjertestarter. Hvis en person får hjertestop, og der ikke gives livreddende førstehjælp inden ambulancen når frem, overlever én ud af 30. Ydes der livreddende førstehjælp af lægmænd overlever én ud af 8. Det har således stor betydning for overlevelsen ved hjertestop, at der påbegyndes hjerte-lungeredning og/eller anvendes hjertestarter indenfor de første minutter.

Flere kan stadig reddes

Trods fremgang er der stadigvæk store muligheder for forbedringer. Ifølge Dansk Hjertestopregister sker 72 % af alle hjertestop i eget hjem. Antallet af overlevende for denne målgruppe er kun steget fra 3 % til 7 % over 12 år, hvorimod antallet af overlevende i offentligt rum er steget fra 7 % til 24 %. Selvom antallet af offentlige hjertestartere i det offentlige rum er mangedoblet de seneste år, så er der kun sket en stigning i antallet af tilfælde, hvor der anvendes hjertestarter før ambulanceankomst fra 1,2 % i 2002 til 3,6 % i 2014.

Oprettet
10.07.18
Opdateret
14.01.19
Link til denne side:

​​​Kontakt og presse


Sekretariat for Danmark Redder Liv
Dansk Folkehjælp
Brovejen 4
4800 Nykøbing F.
+45 70 220 230
 
Pressekontakt i Region Sjælland
Præhospital direktør Benny Jørgensen
+45 57 68 41 20 / 40 24 56 83 
 

Pixibog

Læs bogen "Rikke redder hjerter"

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
Ønsker din klasse eller børnehave et klassesæt med bogen "Rikke redder hjerter"?
 
Så send en mail på phc@regionsjaelland.dk​ med "Rikke redder hjerter" i emnefeltet og skriv det ønskede antal, adresse og kontaktperson. 
 
Bøgerne modtager du inden for 14 dage og det er først til mølle. Bøgerne er helt gratis og et tilbud til institutioner og skoler bosiddende i Region Sjælland. Private kan desværre ikke bestille. God læselyst!