Søg
 

Slagelse Sygehus på vej mod 2022

Slagelse Sygehus er et af fire akutsygehuse i Region Sjælland. Sygehuset udvikler sig frem mod 2022 i tråd med regionens sygehusplan.

Unikke muligheder​

Med Slagelse Sygehus’ status som akutsygehus ligger opgaverne og dermed sygehusets berettigelse fast: Sygehuset kan og skal modtage patienterne, uanset om de kommer akut, eller om turen til sygehuset er planlagt lang tid i forvejen.

På mange områder fremstår Slagelse Sygehus i dag som et af de mest moderne i Region Sjælland, men Sygehusplanen opererer med flere nyskabelser allerede i den nærmeste fremtid. Et nybyggeri står færdigt i 2018 og åbner for helt nye perspektiver, når det handler om kvindesygdomme, graviditet og fødsler, børne- og ungesygdomme samt forbedrede forhold for de medicinske patienter. Dermed rykker Slagelse Sygehus endnu tættere på sin vision om at være det bedste blandt sammenlignelige sygehuse.
 

Samarbejde med sygehuse i naboregionerne Hovedstaden og Syddanmark er endnu et kendetegn for Slagelse Sygehus, og det samme gælder for forskningsområdet, der er et væsentligt udviklingsfelt. Det nye naboskab til Danmarks mest moderne Psykiatrisygehus åbner også for forskningsmæssige landvindinger i kombinationen af fysiske og psykiske behandlinger, og tunnelen mellem de to sygehuse får mere end bare symbolsk værdi!​

 
Oprettet
07.03.16
Opdateret
23.03.18
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Slagelse Sygehus
Fælledvej 11
4200 Slagelse
Tlf. 58 55 90 00