Søg
 

Når livet slutter

Praktiske informationer om kapellet og forhold når livet slutter. Læs også om obduktion og organdonation.

Når livet slutter er der flere praktiske ting, der skal klares. Personalet på sygehuset hjælper dig i sorgens stund. Personalet gør sit bedste for, at de pårørendes sidste indtryk af afdøde bliver så fredfyldt som muligt.

Kapellet

​​
Adresse

Adress​e

Kapellet
Sygehusvej 17
4000 Roskilde
Kort over hospitalet: www.regionsjaelland.dk/roskort​


Ring til os

Ring til os

Tlf. 47 32 85 50
Telefontid: Hverdage kl. 8-14


Fri besøgstid

Åbningstid

         Hverdage kl. 8-14

Hvis du skal kontakte eller besøge kapellet uden for åbningstiden, så ring til informationen på tlf. 47 32 32 00.

Læs om lån af kapelrum til ceremoni​.

​​​​Til pårørende: Aftal tid for fremvisning af afdøde

For at sikre ro og tid til at sige ordentligt farvel til afdøde familiemedlemmer, skal der aftales en tid med kapelpersonalet om fremvisning. Det sker ved at ringe på telefon 4732 8550 på hverdage mellem kl. 8 og 14.

 

Sygehuspræsten i Roskilde

​​
Praest.png

Katrine Raun - Sygehuspræst, Roskilde
Træffes på telefon 30 32 32 99.
Mail: karau@regionsjaelland.dk
Kontor: Indgang 9 ved kapellet.​

Download folder om sygehuspræsten (pdf)​​​​​​​​​

Hvad sker der, når en patient dør

Når døden er indtruffet tager personalet en samtale med de pårørende. Hvis du som pårørende ikke er til stede på dødstidspunktet, laver vi en aftale. Under samtalen vil personalet lytte og vejlede om praktiske forhold.

Har du som pårørende særlige ønsker i forhold til den afdøde, vil personalet forsøge at imødekomme dem. Personalet udleverer også relevant informationsmateriale.

Hvis du vil se din afdøde pårørende

Du har mulighed for at se din afdøde pårørende inden han eller hun bliver hentet af bedemanden.

Ønsker du at se din pårørende, skal du kontakte kapellet.

Krisehjælp til pårørende

Som pårørende til en afdød har du ret til krisehjælp. Personalet hjælper, hvis du har behov for hjælp. Kontakt til krisehjælp sker via egen læge eller vagtlægen.

Bedemand og kirkekontor

Ved spørgsmål om bisættelse og begravelse kan personalet hjælpe med henvisning til kirkekontoret. Du kan også finde den afdødes sogn og kirkekontor på www.sogn.dk.

Hvis det ønskes, kan en bedemand hjælpe med det praktiske. Personalet må ikke henvise til en konkret bedemand.

Organdonation

Du kan sige ubetinget ja eller nej til organdonation. Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse. Du kan altid kan ændre din registrering senere.

Tag stilling – ikke mindst for dine pårørendes skyld. De står med den svære beslutning, hvis du ikke har taget den selv.

Tilmeld dig til dono​rregistret på sundhed.dk Tilmeld dig til donorregistret med NemID Mere om organdonation på sundhedsstyrelsens hjemmeside

Organdonation til gavn for videnskab og uddannelse
Hvis afdøde har skrevet under på, at han eller hun vil donere organer eller sit legeme, kan organer, væv og andet biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske.

Kun hvis afdøde har forudsat sine pårørendes accept, kan du som pårørende modsætte dig et sådant indgreb.

Er afdøde under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden give sit samtykke til indgrebet.

Personalet vil spørge pårørende, om afdøde havde taget stilling til donation.

Læs mere om donation af legeme til gavn for videnskaben og uddannelse på Københavns Universitets hjemmeside, www.ku.dk.

Obduktion

En obduktion er en undersøgelse af en afdød person. Du kan selv tage stilling til, om du vil obduceres efter din død. Har du ikke selv taget stilling, vil dine pårørende blive bedt om at tage stilling.

Formålet med obduktion
Formålet er at give lægevidenskaben viden om sygdomme og sygdomsbehandling. Ved obduktioner er det også muligt at udtage mindre hudstykker eller væv til direkte hjælp til andre patienter.

Tag stilling med obduktionskortet
Mange har ikke har taget stilling til obduktion. Ofte bliver det derfor de pårørende, der skal beslutte, om der må foretages obduktion.

Du hjælper dine pårørende ved at tage stilling på forhånd. Det kan du gøre med obduktionskortet.

Hvorfor er det vigtigt at tage stilling?
En stor del af de pårørende til en afdød siger nej til obduktion, når de bliver bedt om at tage stilling. Det betyder, at der kan gå værdifuld viden tabt om blandt andet dødsårsager og behandling af sygdomme.

Dine muligheder
Du har tre muligheder for at give din holdning til kende:

  1. Tilladelse til obduktion med et lægevidenskabeligt formål. Samtidig kan du tilkendegive, om dine pårørende skal have mulighed for at ændre denne beslutning.

  2. Tilladelse til obduktion med et lægevidenskabeligt formål samt tilladelse til, at der også må udtages mindre stykker hud og væv til patientbehandling. Samtidig kan du tilkendegive, om dine pårørende skal have mulighed for at ændre denne beslutning.

  3. Forbud mod at dit legeme bliver obduceret efter din død. Denne beslutning kan dine pårørende ikke ændre.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk​​​​​​​​​​​​​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
10.12.11
Opdateret
13.04.18
Link til denne side:
Andre sider under Når livet slutter
 

 Kontakt

 
Sjællands Universitetshospital
Roskilde
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 32 00
Fax 46 32 10 55