Søg
 

Onkologisk ambulatorium (Næstved)

Ambulatoriet modtager indkaldte patienter til behandling af deres kræftsygdom. Det kan være kemoterapi eller anden medicinsk behandling, som bliver givet samme dag.

Patient og sygeplejerske på stue

Som kræftpatient henvist til os, får du tilknytning til onkologisk ambulatorium:

  • Når du kommer til den første samtale hvor du får information om, hvad vi kan tilbyde som behandling mod din kræftsygdom
  • Når selve behandlingen skal gives. Det kan enten være i form af tabletter, infusion i en blodåre (drop) eller en kombination
  • Når du har behov for behandlinger eller indgreb, der er supplement til den medicinske kræftbehandling. Det kan være blodtransfusion, tapning af væske fra bughule eller lunger, anlæggelse af speciel veneadgang o. lign.
  • Hvis der opstår behov for en akut vurdering af f.eks. dine symptomer og/eller bivirkninger, der ikke kræver direkte indlæggelse

Du kan læse mere om ambulatoriets behandling under:
 medicinsk kræftbehandling

Opdeling i ambulatoriet

Ambulatoriet er opdelt i to grupper, der er højt specialiserede og har ekspertise inden for hver sit område:

Gruppe 1: Brystkræft

Gruppe 2: Lungekræft, blærehalskirtelkræft (prostata) og blærekræft

Fra første møde vil du være tilknyttet en af grupperne og tildelt en overordnet kontaktsygeplejerske.

Dine pårørende er meget velkomne til at være med i ambulatoriet, og især ved vigtige samtaler, hvor det er en fordel at være flere til at høre og huske informationerne.  

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?

Spørgsmål vedrørende ændring af tider/afbud, undersøgelser o. lign.
Kontakt sekretæren alle hverdage (09.30-11.30 og 13.00-15.00)

Gruppe 1: tlf. 56 51 39 01

Gruppe 2: tlf. 56 51 39 02

Spørgsmål vedrørende symptomer, bivirkninger, behandling o. lign.
Kontakt sygeplejersken alle hverdage (08.00-16.00)

Gruppe 1: tlf. 56 51 39 39

Gruppe 3: tlf. 56 51 39 49

Åbningstider

Mandag-torsdag: kl. 08.00-18.00
Fredag: kl. 08.00-16.00

 
 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.09.16
Opdateret
04.10.17
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Onkologisk ambulatorium
Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder

Næstved Sygehus
Ringstedgade 61
4700 Næstved