Søg
 

Dialyseafsnittet

Behandling med dialyse. For eksempel hvis man har nyresvigt, affaldsstoffer i nyrerne eller overflødig væske i blodet.

Adresse
Dialyseafsnittet
Medicinsk Afdeling
Sjællands Universitetshospital
Sygehusvej 11
4000 Roskilde
Ring til os
Tlf. 47 32 21 40
Åbningstid
​Hverdag​e kl. 9.00-15.00​

Undersøgelse og behandling

Nyrernes funktion er blandt andet at rense blodet. Affaldsstofferne sendes med urinen ud af kroppen. Når nyrerne svigter, er der behov for at hjælpe kroppen med rensning af blodet.

Nyresvigt kan være både akut og kronisk og kan have mange årsager. For eksempel diabetes, højt blodtryk eller nyresygdomme.

Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet, når nyrerne svigter.

Hæmodialyse

​Ved hæmodialyse cirkulerer blodet gennem et filter i en dialysemaskine, der renser blodet for affaldsstoffer og overskydende væske. Syreindholdet og koncentrationen af forskellige salte som natrium og kalium i blodet normaliseres, og blodet sendes tilbage i kroppen.


Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb. Det kan være en god idé at skrive ned hjemmefra, så du husker at få svar alle dine spørgsmål.​​​


Behandlingstilbud

Dialyseafsnittet er åbent for flere behandlingsformer:

  • Hæmodialyse i Dialyseafsnittet

    Dialysebehandlingen foretages ambulant, oftest tre gange om ugen og varer fra tre til fem timer.​

  • Hæmodialyse i hjemmet
    For bedre livskvalitet kan du bliver trænet op til at modtage behandling af hæmodialyse hjemme i dit eget hjem.

  • Akut dialysebehandling
    Vi behandler også akut dialyse på intensivafdelingen eller – hvis det er muligt – i dialyseafsnittet.

  • Gæstedialyse
    Vi tilbyder gæster fra ind- og udland hæmodialysebehandling, hvis vi har plads.

Mens du venter

Hver dag har vi mange patienter til undersøgelse og behandling. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sy​gdom, kan der opstå ventetid, så vi bliver nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider, og er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende.​​

Mens du venter kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke og benytte vores gæstenet (wifi). Koden kan du få udleveret af personalet.​​​

Information til pårørende

Information til pårørende

Som pårørende er du altid velkommen.

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn til personalet og andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!
Bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster
På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.​​​​​​​

Dialyseafsnit på Nykøbing F. Sygehus

Medicinsk Afdeling i Roskilde samarbejder med Dialyseafsnit på Nykøbing. Sygehus.

Mere om dialyse

Find flere informationer på:

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
10.12.11
Opdateret
11.12.17
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/rmnd