Søg
 

Eksemskole - børneksem

Hvordan kan børneeksem lindres? Det kan du få information om på eksemskolen, hvor vi giver gode råd og du kan stille spørgsmål.

Hvordan kan man lindre børneeksem?

Nu kan forældre, børn og unge igen komme på ”Eksemskole” på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. På Eksemskolen kan man få information, stille spørgsmål og få gode råd til, hvordan man kan lindre børneeksem. Eksemskolen har tidligere været populær blandt forældre og børn, der har haft stor glæde af at møde ligestillede og få mulighed for frit at kunne stille spørgsmål.

Eksemskolen er et arrangement med undervisning af såvel læge, sygeplejerske som psykomotorisk terapeut, magister i pædagogik og psykologi. Arrangementet foregår som et gruppemøde med spørgsmål, debat og information om, hvordan sygdommen forløber, og hvad man kan gøre for at lindre symptomerne. Også de sociale og psykologiske aspekter af hverdagen med eksem samt sociale støttemuligheder vil blive berørt.

I dag risikerer én ud af syv af alle børn og unge at blive ramt af børneeksem, også kendt som atopisk eksem. Børneeksem giver en tør, rød, kløende hud, hvor der nemt opstår infektioner. Antallet af børn og unge med børneeksem er stigende, uden at man med sikkerhed ved hvorfor.

Dato for næste eksemskole

Næste eksemskole bliver i efteråret 2017. Hold øje med datoen her.

Hvem kan deltage?

Arrangementet er for forældre, børn over otte år, unge og voksne.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig via telefon eller e-mail til Solveig Esmann, tlf. 47 32 26 70 / 47 32 26 00, e-mail: ses@regionsjaelland.dk.

Du kan også aflevere seddel med oplysningerne til sekretærerne, Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital

Oplys navn og cpr-nummer (i e-mail dog kun fødselsdato) på den, der har eksem. Oplys også telefonnummer, e-mail, adresse og antallet af deltagere.​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
05.04.17
Opdateret
17.08.17
 

 Kontakt

 
Dermatologisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sygehusvej 5
4000 Roskilde
Tlf. 47 32 26 00
Fax 47 32 26 98