Søg
 
 

​Selvmordsforebyggelse

Har du forsøgt at begå selvmord, eller har du selvmordstanker er det vigtigt, at du søger hjælp.
Du kan også få brug for hjælp hvis en af dine pårørende har begået selvmord, har forsøgt selvmord eller har påtrængende tanker derom.

 
 

 Har du brug for akut hjælp

 
Er du i akut selvmordsfare skal du kontakte Psykiatrisk Akutmodtagelse i Vordingborg, Roskilde eller Slagelse. Her kan du henvende dig hele døgnet. Alternativt kan du også ringe til Lægevagten
 

 Har du brug for hjælp og rådgivning

 
Har du forsøgt at begå selvmord, eller har du selvmordstanker – men ellers ikke har brug for psykiatrisk behandling – kan du få rådgivning og hjælp i en af Region Sjællands klinikker for selvmordsforebyggelse.
 
Du kan blive henvist via egen læge, en psykiatrisk speciallæge, en læge på somatisk hospitalsafdeling eller Psykiatrisk Akutmodtagelse.
 

Du er også velkommen til selv at kontakte klinikken telefonisk

Voksne : Klinik for Selvmordsforebyggelse
Tlf. 58 55 90 90 
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-12 og kl. 13-15 - Fredag kl. 9-12 og kl. 13-14.
 

Børn og unge under 18 år : Klinik for Psykoterapi og Selvmordsforebyggelse 
Tlf. 47 32 79 99
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.30-12

Når du ringer, vil vores sekretær bede om dit telefonnummer, og snarest herefter vil en af klinikkens rådgivere ringe tilbage til dig.
 

 Er du i psykiatrisk behandling

 
​Tilbuddet om selvmordsforebyggelse er målrettet mennesker, der ikke i forvejen er i psykiatrisk behandling.  Er du fx i ambulant behandling og har selvmordstanker, skal du kontakte det sted, du er i behandling.
 

 Er du bekymret for nogen?

 
Er du bekymret for, at et menneske, du kender, overvejer at begå selvmord? Så kan du først og fremmest tale med vedkommende om det. Nogle er bange for at spørge til selvmordstanker, fordi de frygter at inspirere til selvmord. Men tværtimod kan det være en stor lettelse for et menneske med selvmordstanker at dele de tunge tanker.
 
Hvis din bekymring viser sig at være begrundet, kan du støtte i at søge hjælp. Du kan blandt andet fortælle om muligheden for at kontakte Klinik for Selvmordsforebyggelse. Eller du kan støtte den selvmordstruede i at kontakte sin praktiserende læge. Du kan også tilbyde at følge vedkommende til aftaler. Dette kan være en meget vigtig hjælp. I Klinik for Selvmordsforebyggelse kan pårørende fx deltage ved første samtale, hvis patienten ønsker det.
 
Der er også mulighed for dig som pårørende til et menneske der har begået selvmord, har forsøgt selvmord eller har påtrængende tanker derom, at indgå i behandling med fokus på håndtering af dine reaktioner på din pårørendes død, krise eller behandling. 
 
Hos Livslinien, Center for Selvmordsforskning og Headspace (for unge) kan du læse mere om, hvilke faresignaler du skal være opmærksom på, og finde gode råd om hvordan du kan hjælpe.

 

 Pjece - Har du selvmordstanker?

 
 

 Kontakt

 

Voksne

 

Afdeling for Specialfunktioner

Klinik for Selvmordsforebyggelse - Køge

Glæisersvej 50

4600 Køge

Tlf. 5853 7373/5853 7410
Fax 5853 7411

Se kort

 

Særskilt for hjælp og rådgivning
Tlf. 58 55 90 90

 

Telefontid
Mandag - torsdag kl. 9-12 og
kl. 13-15

Fredag kl. 9-12 og kl. 13-14

 

Klinikken tilbyder også behandling i Slagelse og Vordingborg


Børn og unge

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Klinik for Psykoterapi og Selvmordsforebyggelse - Roskilde

Smedehuset

Smedegade 10-16

4000 Roskilde

Tlf. 47 32 79 99

Se kort 

 

Telefontid
Mandag - fredag kl. 8.30-12
 

 Her kan du også søge hjælp

 
Livslinien kan kontaktes på telefon 70 20 12 01 alle ugens dage mellem kl. 11-03.
Livslinjen tilbyder anonym rådgivning fra frivillige rådgivere.
 
Du kan desuden kontakte din egen læge i dennes telefontid
for yderligere hjælp og evt. henvisning til privatpraktiserende psykolog med tilskud.​
 

 Avis indslag

 

 

Interview med seks personer, som har haft selvmord tæt på livet. 

 

 Radio indslag

 

 

Indslaget starter ca. 01:38 inde i udsendelsen.