Søg
 

Recoveryskole Vestsjælland

I efteråret 2017 udbyder Recoveryskole Vestsjælland otte kurser med fokus på at give kursisterne nye redskaber og inspiration til en god hverdag med eller efter en psykisk sygdom.

Kurserne er til dig, der har psykisk sygdom eller sårbarhed tæt inde på livet og ønsker at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig for at trives bedst muligt.
Desuden kan du som pårørende få større indblik i, hvordan du kan støtte din pårørende i at have kontrol over sit eget liv, og hvis du er fagperson vil du blive klædt bedre på til at arbejde recovery-orienteret.


Kurserne bygger på følgende grundprincipper:

  • Kurserne har et recovery sigte. Recovery kan bedst oversættes til ”at komme sig”. Formålet med kurserne er netop, at man får nye redskaber og inspiration til hverdagens udfordringer med psykisk sygdom inde på livet.
  • Alle borgere, som bor i en af de seks kommuner, og som har eller har haft psykisk sygdom samt pårørende og fagpersoner, der arbejder med psykisk syge og som er indstillede på at bruge egne livserfaringer i undervisningen, er velkomne på kurserne.
     
  • På alle kurser er der to undervisere, hvor mindst den ene har egne erfaringer med psykisk sygdom. De to undervisere har sammen udviklet kursets indhold.


 
Priser og vilkår 

Prisen for de forskellige kurser kan variere. Der er mulighed for, at du kan få din kommune til at dække kursusgebyret, hvis kurset f.eks. indgår som en del af din handleplan. Kontakt din sagsbehandler for at høre om mulighederne i netop din kommune.


Samarbejdet omkring Recoveryskole Vestsjælland

Recoveryskolen Vestsjælland er et samarbejde mellem Region Sjælland samt Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Sorø Kommuner og AOF/FOF om at lave recovery-kurser.


 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
15.08.17
Opdateret
15.08.17
Andre sider under Recovery: kurser og tilbud
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60