Søg
 

Ambulatorium for Hormonsygdomme

Undersøgelse og behandling af hormon- og stofskiftesygdomme. For eksempel diabetes (sukkersyge) eller for højt eller lavt stofskifte.

Adresse
Ambulatorium for Hormonsygdomme
Medicinsk Afdeling
Næstved Sygehus
Ringstedgade 39
4700 Næstved
Ring til os
Tlf. 56 51 39 90
Telefontid: Kl. 08.00-15.00
Åbningstid
​Hverdage kl. 09.00-15.00​

Hvis du er nødt til at melde afbud!
Ring til os med det ​samme. Så kan vi indkalde en anden patient og undgå lange ventelister.​​​​​​​​​​​

Undersøgelse og behandling

Undersøgelse og behandlingVi und​ersøger og behandler en lang række hormon- og stofskiftesygdomme. Vores læger, sygeplejersker og diætister er klar til at hjælpe dig, så du bedst muligt kan leve med din sukkersyge.

Det er også i ambulatoriet, at du kommer til kontrol.​

  • Husk blodprøve og urinprøve
    Hvis det er nødvendigt for dit besøg hos os, så husk blodprøve og urinprøve.

Ambulatoriet for Hormonsygdomme i Næstved samarbejder med Slagelse Sygehus. Undersøgelser og behandlinger bliver derfor foretaget i Slagelse.


Dit forløb

Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske. Og at du føler dig tryg.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til undersøgelser eller behandling, eller hvis der er noget, du er bekymret for eller i tvivl om.

Ambulatorium for Hormonsygdomme i Slagelse: Tlf. 58 55 95 56
Telefontid på hverdage kl. 8-14.

Mens du venter

Hver dag har vi mange patienter til undersøgelse og behandling. Hvis der kommer alvorligt syge patienter med akut opstået eller livstruende sy​gdom, kan der opstå ventetid, så vi bliver nødt til at rykke vores aftale med dig.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider, og er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende.​​

Mens du venter kan du tage plads i venteværelset, tage noget at drikke og benytte vores gæstenet (wifi). Koden kan du få udleveret af personalet.​​​

Information til pårørende

Information til pårørende

Som pårørende er du altid velkommen.

Du ka​n gøre en forskel

Som pårørende kan du støtte og hjælpe. Både praktisk, men også ved at lytte og stille spørgsmål.

  • Tag med på sygehuset

  • Hjælp med det praktiske

  • Lyt efter og husk, hvad personalet fortæller

  • Stil spørgsmål til undersøgelser og behandling. Skriv gerne spørgsmålene ned hjemmefra


Husk som gæst på sygehuset

  • Vask og sprit dine hænder

  • Vis hensyn til personalet og andre patienter

  • Sæt din telefon på lydløs

  • Benyt høretelefoner, hvis du hører musik eller ser film på din telefon, tablet eller computer

Hygiejne

Hygiejne

Rene hænder redder liv!
Bakterier og virus spreder sig via hænderne. Vask dine hænder grundigt - og sprit dem af bagefter. Så er risikoen for at sprede bakterier mindre.

<23video src="//regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=d9bdbd9a2eb3b9de8a96c3e52e8f8ed5&source=embed&photo%5fid=12359719">

Blomster
På grund af hygiejne må du ikke medbringe planter med jord på. Afskårne blomster er ok.​​​​​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
08.06.17
Opdateret
22.03.18
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/nmhsa
Andre sider under Hormonsygdomme (Endokrinologi)