Søg
 

Blodprøvetagning på Holbæk Sygehus

Vi tager blodprøver og udfører forskellige tests. For eksempel EKG (hjertediagram). Læs om åbningstider, forberedelser, prøvetagning og svar på prøver på Holbæk Sygehus.

Blodprøve

Adresse
Blodprøvetagning 42-2
Klinisk Biokemisk Afdeling
Holbæk Sygehus
Smedelundsgade 60, stuen
4300 Holbæk
Ring til os
Tlf. 59 48 43 75
Hverdage kl. 7.30-15.00
Åbningstid
​Mandag-fredag kl. 7.30-14.30
Onsdag og fredag åben kl. 7.00

Lukket weekend og helligdage, 1. maj, 24. og 31. december.

Forbe​redelser

​Bestil tid og undg​å k​ø

Du kan bestille tid online og dermed undgå kø. Bestil tid på www.blodproevebooking.dk.Her vil du også finde vejledning til bestilllingen.


Eventuel faste

Normalt er det ikke nødvendigt at faste før blodprøvetagning. Din læge vil give dig beske​d, hvis faste er nødvendigt.

Hvis du har fået besked på, at du skal faste, må du i otte timer før prøvetagningen:

  • Ikke spise mad

  • Ikke tygge tyggegummi

  • Ikke drikke kaffe eller te, juice eller lignende

  • Ikke ryge

Du må gerne drikke højst drikke to glas vand i otte timer, før prøven skal tages.

Skal du have kontrolleret medicin i blodet, må du ikke tage din morgenmedicin inden blodprøven tages, med mindre andet er aftalt med din læge.​​

Blodprøvetagning

Vi tager blodprøver, EKG (hjerteundersøgelse), glucosebelastninger, og faderskabssager/famil​iesammenføring.


Blodprøvetagn​ing

Inden du tager plads i ambulatoriets venteareal, skal du trækker et nummer på terminalen til den prøve, du skal til:

  • Blodprøver, EKG (hjertediagram) og aflevering af prøver

  • Børn under 15 år.

Sådan foregår det:

  • Medbring dit sundhedskort.

  • Træk et nummer, når du kommer og tag plads i ventearealet.

  • Hold øje med informationsskærmene. Når dit nummer vises, skal du gå til rummet med det nummer, der vises på skærmen.

  • Obs! Resultatet af din prøve får du hos den læge, der har henvist dig.​


Blodprøvetagning på b​ørn

Blodprøvetagning på børn (under 15 år) er en specialopgave. Udover at vi ofte er to til stede, kan nogle børn have glæde af et plaster med bedøvende creme (EMLA plaster), som kan købes på apotektet.

Andre prøver

Aflevering af urinprøve

Vi modtager og analyserer urin forskelligt afhængig af analyse.
Hvis du har spørgsmål til aflevering, mængde eller andet vil vi bede dig om at kontakte lægen/afdelingen, der har bestilt analysen.


EKG

Elektrokardiografi (EKG) er en enkel, hurtig og smertefri metode til at registere hjertets aktivitet.

Når du får taget et EKG, skal der klistres EKG-elektroder på brystet, arme og ben. Det tager cirka fem minutter at få taget et EKG.

Ventetid og svar

Vi gør hvad vi kan for at undgå længere ventetid. Vi har altid travlt om morgenen, og som regel er mandag den travleste dag.

Vores mål er, at 90 % af blodprøverne er taget senest 30 min. efter du har trukket et nummer.​

Du kan se en lille film fra laboratoriet om ​blodprøvens vej gennem laboratoriet​​.


S​var på blodpr​​øver

Resultatet af din blodprøve får du altid af den, der har henvist dig, enten din praktiseren​de læge/speciallæge eller sygehus afdeling.

Efter circa tre dage kan du også selv se dine blodprøvesvar på www.sundhed.dk

Når klinisk biokemisk afdeling modtager blodprøverne fra vores ambulatorier eller din praktiserende læge, vil 80% af prøvesvarene være besvaret næste dag. De resterende prøvesvar kan tage op til 14 dage.​​

Flere undersøgelser​

Læs om vores andre undersøgelser, vi laver i vores laboratorium.​​​​​​​​​​​​​​​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
01.12.11
Opdateret
21.03.18
Link til denne side:
www.regionsjaelland.dk/hkbpth
Andre sider under EKG og blodprøvetagning