Søg
Forside › Presse og Nyt Pressemeddelelser › Roskilde og Køge skal teste kvaliteten
Pressemeddelelse 03.03.08 

Roskilde og Køge tester kvaliteten 

Den Danske Kvalitetsmodel skal i ti uger pilottestes på fem sygehuse landet over, blandt andet i Roskilde og Køge.

Fra sommeren 2008 skal alle danske sygehuse arbejde efter fælles standarder for kvalitet i behandling og pleje. Standarderne er blevet til i et stort nationalt udviklingsprojekt, der har involveret sundhedspersonale fra hele landet.

Projektet hedder Den Danske Kvalitetsmodel, og formålet er at sikre en høj og ensartet kvalitet af sundhedsvæsenets ydelser. Samtidig bliver det muligt at måle og sammenligne kvaliteten på tværs af sygehusene. 

- Inden vi går i gang for alvor, skal vi teste standarderne for at sikre, at de nu også er anvendelige og forståelige i hverdagen. Heldigvis er opgaven ikke ny for os. Sygehusene i Roskilde og Køge har i flere år arbejdet efter standarder, fortæller kvalitetschef Gerda Blomhøj, Roskilde Sygehus. Sygehusene i Roskilde og Køge er udvalgt til at være testsygehuse, og alle afdelinger har fået hver et antal standarder, som de skal teste.

Der er udarbejdet cirka 100 nationale standarder, som sygehusene skal til at arbejde ef-ter. Personalet arbejder efter nationale standarder for behandlingen af en række forskellige sygdomme, for eksempel mavesår, hoftebrud, hjertesvigt og hjerneblødning. Der er også standarder, der gælder generelt for alle patienter, for eksempel behandlingsplaner, kontaktpersoner, ernæring og god information, mundtligt og skriftligt.

Ud over standarderne er det også et krav, at sygehusene skal arbejde systematisk med at udvikle og sikre kvaliteten af behandling og pleje. Det gør sygehusene allerede nu, men fra sommer bliver det i en endnu større målestok.


Billedtekst:
Marian Cederström arbejder som kvalitetskoordinator på Gynækologisk/Obstetrisk Af-deling på Roskilde Sygehus. Her ses hun med nyfødte Sille, der netop er kommet til ver-den på Roskilde Sygehus. Foto: Bo Nymann.


Kontaktperson for pressen:
Kvalitetschef Gerda Blomhøj, tlf. 4732 1392, e-post geb@regionsjaelland.dk
 


 

 
 

Roskilde Sygehus | Køgevej 7-13, 4000 Roskilde | Tlf: 46 32 32 00 | E-post: