Kvalitet
På socialområdet i Region Sjælland arbejder ledere og medarbejdere med kvalitetsudvikling på tværs af faggrænser og geografi.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Regionerne har i fællesskab taget initiativ til at udvikle en kvalitetsmodel for det sociale område.
Kvalitetsmodellen omfatter seks standarder. Disse er udviklet med afsæt i igangværende kvalitetsprojekter og eksisterende dokumenteret viden, metode og tradition på det sociale og socialpædagogiske område.
For Region Sjælland er det oplagt, at kvalitetsudviklingen sammetænkes med kommunernes kvalitetsarbejde. I Region Sjælland vil kommunerne kunne vælge at deltage i samarbejdet om kvalitetsmodellen enten ved at tilmelde egne botilbud eller ved at træde ind i en følgegruppe, der følger og løbende drøfter udviklingen i modellen.
Landsdækkende tilfredshedsundersøgelse
Danske Regioner vedtog i marts 2007 at iværksætte en landsdækkende pårørendeundersøgelse af tilfredsheden med boformer for voksne personer med handicap, der drives af regionerne.
Tilfredshedsundersøgelsen De pårørende har ordet udspringer af et ønske om at kvalitetssikre og udvikle de eksisterende tilbud til voksne handicappede.
Landsdækkende undersøgelse på de sikrede institutioner for unge
Danske Regioner vedtog i marts 2007 at iværksætte en landsdækkende undersøgelse af tilfredsheden med ophold på de sikrede institutioner for unge.
Undersøgelsen, som dækker både de unge og deres forældre, er den første tilfredshedsundersøgelse på de sikrede institutioner.
Tilfredshedsundersøgelsen Unge og Forældre om de Sikrede institutioner er iværksat for at udvikle kvaliteten af indsatsen på de sikrede institutioner.