Eco-Region Project
Baltic 21 - Eco-Region Project
- Østersøregionen som en bæredygtig region
Region Sjælland deltager i Eco-Region projektet som sigter mod at gøre Østersøregionen til verdens første Eco-Region, hvor økonomisk, miljømæssig og social udvikling går hånd i hånd.
I projektet deltager 20 partnere fra 9 lande og det gennemføres i perioden 2009-2011.
Region Sjælland er udpeget som model-region, og skal sammen med 9 andre model-regioner udvikle handlingsplaner og projekter inden for udvalgte områder, f.eks. uddannelse, turisme, erhvervsudvikling, transport, klima og energi.
I alle model-regioner afprøves metoder til planlægning for bæredygtig udvikling, for derigennem at forbedre Lokal Agenda 21-indsatsen. Her i regionen er der desuden fokus på indsatsområderne bæredygtig erhvervsudvikling og udvikling af bæredygtige destinationer.
I juni 2010 er Region Sjælland vært for en international konference for projektets partnere. Heri indgår bl.a. en studietur med bæredygtig turisme som tema.
I september 2010 arrangerer regionen en workshop i Riga. Temaerne er Lokal Agenda 21-indsatsen, bæredygtig turisme, kystzoneplanlægning og bevidsthed om bæredygtig udvikling. Det sker i samarbejde med University of Latvia.
Udover aktiviteter i model-regionerne og erfaringsudveksling mellem dem skal projektet også producere anbefalinger til det internationale samspil i Østersøregionen, specielt i forhold til Baltic 21 handlingsprogrammet. Endelig vil erfaringer fra hele regionen blive dokumenteret i en håndbog.
Østersørådet, CBSS fremhæver i sin seneste deklaration Eco-Region projektet som et væsentligt bidrag til en positiv udvikling af Østersøregionen.
Downloads:
Folder om Eco-Region
Tidsskrift fra Eco-Region Project: Perspectives No 1 / Jan 2010
Links:
Eco-Region - Projektets hovedside
Baltic 21 - Samarbejdsprogrammet for bæredygtig udvikling i Østersøregionen
CBSS - Østersørådet
CBSS - Seneste deklaration (juni 2009)

