Bioenergi i Region Sjælland
Baltic 21 - Bioenergy Promotion
- Udbredelse af bioenergi i Østersøregionen
Region Sjælland deltager i projektet "Bioenergy Promotion", som sigter mod en bæredygtig udnyttelse og kommercialisering af bioenergiressourcerne i Østersøregionen
I projektet deltager 34 partnere fra 10 forskellige Østersø-lande, og projektet gennemføres i perioden 2009-2011.
Fra Danmark deltager Region Sjælland sammen med Roskilde Universitetscenter og Københavns Universitet. Der er fokus på implementering af EU´s Vedvarende Energi-direktiv, udvikling af regionale strategier for integreret anvendelse af biomasse til energiformål, forberedelse af pilot- og demonstrationsprojekter samt fremme muligheder for bioenergirelateret erhvervsudvikling.
I løbet af projektet afholder Region Sjælland i samarbejde med Roskilde Universitetscenter og Københavns Universitet to workshops for aktører i regionen.
Den første workshop i efteråret 2010 handler om virksomhedsmodeller og bæredygtig erhvervsudvikling inden for biomasseområdet.
Den anden workshop gennemføres i foråret 2011, og her sættes der fokus på, hvordan kommuner og andre myndigheder kan fremme udbredelsen af biomasseteknologi.
Østersørådet, CBSS, fremhæver i sin seneste deklaration Bioenergy Promotion projektet som et centralt bidrag til fremme af vedvarende energi i Østersøregionen.
Projektet er samtidig blevet udpeget som et strategisk projekt inden for Baltic Sea Region Programme 2007-2013.
Downloads:
Foredrag om bioenergi i Region Sjælland - holdt på konference i Helsinki 26.-27. november 2009:
”Region as key actors for achieving the national Renewable Energy Sources targets”
Se folderen fra Bioenergy Promotion
CBSS - seneste deklaration (juni 2009)
Links:
Bioenergy Promotion - Projektets hovedside
Baltic 21 - Samarbejdsprogrammet for bæredygtig udvikling i Østersøregionen
CBSS - Østersørådet


