Er grunden forurenet?
Du har mulighed for at søge oplysninger om en grund er forurenet eller muligt forurenet.
Regionen (og de tidligere amter) har via gamle telefonbøger og arkiver indsamlet viden om, hvor der ligger (eller har ligget) virksomheder, der kan have forurenet jorden. Du får nu mulighed for at søge oplysninger om forurende grunde i regionen http://webkort.regionsjaelland.dk/.
- Ved søgningen får du følgende svarmuligheder:
”Regionen har ingen oplysninger om den søgte matrikel”
- "Regionen har kortlagt den søgte matrikel på Vidensniveau 1 eller Vidensniveau 2, der vises oplysninger om: ”Detaljer, Kortlægnings nr., Matrikel, Ejerlav og Status”.
- ”Regionen har registreret oplysninger på matriklen, som ikke fremgår af dette søgeresultat. Udfyld venligst skema til forespørgsel om jordforurening og send til jordforurening@regionsjaelland.dk”
Læs mere om, hvordan du bruger søgesystemet i Vejledning i søgning på matrikler.
Du kan skrive oplysningerne ud og bruge dem i forbindelse med f.eks. en ejendomshandel. Hvis søgeresultatet viser, at vi har materiale på en grund og du ikke kan se oplysningerne, beder vi dig udfylde skemaet til forespørgsel og sende det til regionen. Skemaet finder du ved at trykke på linket i højre side.
Vi har oplysninger om forurenende aktiviteter på ca. 10.000 grunde, det vil derfor tage en del år inden regionen har behandlet alt materialet. Læse mere om hvad du kan gøre for at fremskynde din sag under menuen vejledning.