Søg

PsykInfo's formål og tilbud 


PsykInfo - Psykiatrisk Informationscenter Region Sjælland - tilbyder mennesker med interesse og behov for viden om psykiatri og sindslidelse information, rådgivning og inspiration. 

PsykInfo afholder gratis-arrangementer i de største byer i Region Sjælland.

PsykInfo tilbyder anonym information og rådgivning omkring sindslidelse og psykiatri. Alle kan få en personlig eller telefonisk samtale med en psykiatrisk uddannet medarbejder fra PsykInfos tværfaglige team. 

PsykInfo udfører ikke behandling.   


 

 "Bryd muren - med kommunikation" 

.......myterne om, hvad psykisk sygdom egentlig vil sige, er alt for stærke.

Det er som om den, der er ramt af psykisk sygdom og ofte også den nære familie bor bag en mur af tabu, som de færreste bryder igennem med spørgsmål eller indsigt.

Det er den tabumur, vi i Psykinfo prøver at bryde hul i med lettilgængelig information, vejledning og åbne offentlige arrangementer......" (fra klumme bragt i Esset, januar 2009)

Læs artiklen her


Formål

Formålet med PsykInfo’s arbejde er at: 

  • Medvirke til at mindske tabuet omkring psykisk sygdom.
  • Oplyse om psykisk sygdom gennem arrangementer, rådgivning og informationsmateriale.
  • Informere om psykiatriens tilbud, behandling, forebyggelse m.m.
  • Skabe større åbenhed om at være psykiatribruger og pårørende.
  • Styrke forebyggelse og medvirke til tidlig opsporing ved rådgivning og information.
  • Styrke oplysning og forebyggelse i samarbejde med regionen, de frivillige interesseorganisationer og kommunerne.
  • Lette adgangen til information om psykiatrien.
  • Deltage aktivt i Psykiatrifondens landsindsatser. PsykInfo er koordinator for Landsindsatserne i Region Sjælland.


Tilbud

Er I en større gruppe – på eksempelvis en arbejdsplads eller et uddannelsessted – som er interesseret i at få viden om psykiatri, forskellige sindslidelser og/eller behandlingsformer, så hjælper PsykInfo gerne med at målrette aktiviteter til jeres arbejdsplads eller uddannelsessted.  

Måske har I oplevet, at en kollega eller medstuderende har eller har haft psykisk sygdom tæt inde på livet – og derfor har I måske brug for mere viden om et særligt område.

Det kan også være, at I gennem jeres arbejde er stødt på nogle udfordringer som gør, at I har behov for mere viden.

For uddannelsessteders vedkommende kan der være tale om en del af jeres undervisning, som I ønsker at få belyst gennem et foredrag.

Når du tager kontakt til PsykInfo, fordi du er interesseret i at arrangere et foredrag på din arbejdsplads eller uddannelsessted, så vil vi i første omgang tage en snak med dig om, hvad det er for et emne som du og I søger mere viden om.

Vi kan komme med inspiration til, hvordan et arrangement hos jer kan forløbe og vi kan komme med forslag til, hvilke foredragsholdere der vil være velegnet. Foredragsholdere til PsykInfo’s arrangementer er oftest medarbejdere i psykiatrien i Region Sjælland, som hver især besidder stor viden om de forskellige diagnoser og behandlingsformer. Vores foredragsholdere er lige så ofte repræsentanter fra de frivillige pårørende- og brugerorganisationer i Region Sjælland, som har stor viden om selv at være ramt af en psykisk sygdom eller at være pårørende.

Endelig fastlægger vi i fællesskab, hvad vi hver især kan bidrage med til arrangementet ligesom vi lægger os fast på de fysiske rammer, tid og sted samt hvad et evt. arrangement vil koste.


 Årsrapporter

 Kontakt PsykInfo

PsykInfo's telefon: 70 25 02 60

Telefonen er åben:
mandag, tirsdag, onsdag kl. 9-15
torsdag kl. 13-18
fredag  kl. 9-15                    


PsykInfo's mail: psykinfo@regionsjaelland.dk

Hvornår kan du træffe PsykInfo i Næstved, Roskilde, Vordingborg og Maribo